Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vinterligt vejr: Nu er der udsigt til endnu mere sne til Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Store dele af Nordjylland er vågnet til sne og kolde temperaturer.

DMI skriver søndag morgen, at temperaturen forventes at ligge mellem frysepunktet og 3 graders varme søndag, og dermed kan sneen en del steder blive liggende.

Og det ser ud til, at vi kan se frem til endnu mere sne.

Natten til mandag bevæger et lavtryk sig mod nord op mod Kattegat, og giver sne og snebyger til en stor del af landet.

Mandag ligger lavtrykket stadig i vores nærområde og ser fortsat ud at give snebyger til landet, og med temperaturer mellem frysepunktet og 4 graders varme, bliver en del af sneen fortsat liggende.

Tirsdag er det slut med vinterligt vejr

Natten til tirsdag ser det dog ud til at det vinterlige vejr er overstået for denne gang.

“Så husk at nyde det, og I som ikke er til sne, kan se frem til mild luft med regn fra tirsdag,” skriver DMI.

Hvorfor er det så, at vi lige nu har vinterligt vejr over Danmark?

Det er på grund af et lavtryk sydøst for Falster, der hiver kold luft ned over Danmark, og giver landet en vinterlig forlænget weekend.

“I dag søndag giver lavtrykket generelt en nordøstlig vind. Det medfører at vi i områderne Sydsjælland, Lolland, Falster, Møn og Østjylland har pålandsvind samtidig med at vinden har bevæget sig en længere strækning over det fortsat relativt varme hav.

Havtemperaturen ligger mellem 8 og 12 grader og dét sammen med meget kold luft i højden giver vertikalt en stor temperaturforskel.

Derved bliver luften ustabil og snebyger kan dannes. Når bygerne når et stykke ind over land dør de ud, da temperaturen over land ligger omkring frysepunktet og den vertikale temperaturforskel derved mindskes.”

Del artikel