Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vild rekord sikret: 15.000 har tilmeldt sig Royal Run i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

Royal Run løber af stablen den 1. juni, og det royale løb ser endnu engang ud til at blive en vaskeægte succes i Aalborg.

Det samlede deltagerantal til Royal Run i Aalborg den 1. juni har nemlig rundet 15.000 og sætter dermed ny deltagerrekord.

Det skriver Royal Run i en pressemeddelelse.

De mange deltagere kan se frem til en fælles motionsoplevelse, hvor alle sejl er sat til for at skabe et event, der sætter sig på nethinden og giver blod på tanden for mere bevægelse.

”Det er virkelig flot at så mange allerede nu har takket ja til at være en del af motionsfesten”, siger Jørgen Hein, som er ansvarlig for Royal Run og fortsætter:

”Lige siden vi startede op for to år siden, har vi vidst at netop dette event har en enormt bred appel, men alligevel overrasker det, at vi så tidligt kan sætte ny deltagerrekord med 15.000 tilmeldte”.

Royal Run er for alle

Hvis man dykker ned i de tilmeldinger, der allerede er kommet ind, tegner der sig et billede af at det er den brede befolkning, som bakker op om Royal Run. Det er alle aldersgrupper som er repræsenteret og det er svært at komme uden om ordet folkefest når man skal finde en passende betegnelse.

”Det smukke ved Royal Run er at vi har en fællesskabsoplevelse, hvor alle kan være med. Der er både dem som er vant til at deltage i motionsløb, men så sandelig også dem som aldrig har været med i sådan et arrangement før. Faktisk kan vi se at hele 62% procent af de tilmeldte, aldrig har været med i et løb før – eller kun i Royal Run de tidligere år”, fortæller Jørgen Hein og slutter af:

”Og til det må vi bare sige, at den folkelighed vi her er vidne til, går lige i hjertet på os som arrangør. Det er unikt”.

Til Royal Run i 2018 var der 9200 deltagere.

I 2019 var der 13.200 tilmeldte og i 2020 er der plads til at 20.000 stiller til start den 1. juni. Alle der ønsker at blive en del af folkefesten, kan vælge at løbe eller gå one mile eller fem kilometer – eller løbe 10 km.

Desuden kan hele familien inklusive de mindste være med på familie-mile.

Del artikel

Andre læser også