Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Unik massegrav genskabes: Nu åbner vild udstilling i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

Vil du starte vinterferien på ægte nordjysk (og oprørsk) facon, har vi et godt bud på en spændende lørdagsaktivitet.

I morgen, lørdag d. 15. februar, kan Aalborg Historiske Museum nemlig endelig slå dørene op til deres nye udstilling Oprør i Nordjylland, som undersøger om vi nordjyder er særligt oprørske.

Udover muligheden for at se udstillingen som én af de første, kan du også komme med til et brag af en åbningsfest hvor der, udover gratis entré til udstillingen, også sker en helt masse spændende ting – lige fra gratis kagemand, pølser og fællessang.

Unik massegrav genskabes: Nu åbner vild udstilling i Aalborg

Protestsang, landsknægte og pølser

På åbningsdagen kan man opleve nogle af de nordjyske oprør på tæt hold – blandt andet synger protestbevægelsen ”Skifergas – Nej tak” protestsange fra dengang, hvor den gjorde oprør mod prøveboringer efter skifergas ved Dybvad.

Publikum vil også kunne møde nogle af de landsknægte, som kæmpede sammen med Skipper Clement, da Johan Rantzau i 1534 stormede byen under Grevens Fejde.

De har taget deres våben med – hellebard, sværd og luntemusket samt bondevåben som udrettet le, rive og hakke – våben, som de brugte i deres kamp for Aalborg.

Der er desuden sang ved Blegebrønde Proptrækkerkor, der synger visen om slaget ved Sankt Jørgensbjerg i 1441 samt rundvisninger i udstillingen.

Der er gratis entré på hele åbningsdagen, og der holdes derudover også ekstraordinært åbent søndag d. 16. og mandag d. 17 februar.

Unik massegrav genskabes: Nu åbner vild udstilling i Aalborg

Program for åbningen d. 15. februar 2020

Kl. 11.00-11.45:

Velkomst ved museumsdirektør Lars Nørbach,

Åbningstale ved rådmand Mads Duedahl (V)

Sang ved Blegebrønde Proptrækkerkor fra Fjerritslev, der synger visen om slaget ved Sankt Jørgensbjerg 1441 og synger for ved fællessangene Skipper Klements morgenvise og Den danske sang er en ung blond pige.

Oprørskagemænd fra Kaffe Fair

Pølsedrengene serverer pølser, øl, vand og uden for museet.

Kl. 11.45-15.00:

Landsknægte fremviser våben fra tiden omkring Grevens Fejde (1534)

Kl. 12.00-12.20:

Protestsange ved “Skifergas – Nej tak bevægelsen”

Kl. 13.00, 13.30 og 14.00:

Gratis rundvisning i udstillingen efter først til mølle-princippet

Der er gratis adgang til Aalborg Historiske Museum på hele åbningsdagen.

Unik massegrav genskabes: Nu åbner vild udstilling i Aalborg Unik massegrav genskabes: Nu åbner vild udstilling i Aalborg

Fra protestsange til Nordjyllands blodigste oprør

MigogAalborg fik lov at få et lille smugkig på selve udstillingen fredag formiddag, mens medarbejderne knoklede for at få de sidste detaljer klar til åbningen i morgen.

Har du blot den mindste interesse for lokalhistorie, Nordjylland og oprør i al almindelighed, skylder du dig selv at tage et smut forbi udstillingen.

Udstillingen lægger i høj grad op til refleksion ved den enkelte gæst, for er nordjyder egentlig specielt oprørske?

Det kan du passende have i baghovedet, mens der i udstillingen blandt andet stilles skarpt på kampen for at få et universitet til landsdelen, på demonstrationerne mod nazisterne, da de flyttede til Nørresundby, på de mange protester, da der blev boret efter skifergas ved Dybvad, og på Augustoprøret under Anden Verdenskrig, hvor Aalborg spillede en central rolle.

Det helt store trækplaster i udstillingen er uden tvivl genskabelsen af dele af den massegrav, som arkæologer fandt i 2014-15 og igen i 2019.

En massegrav, hvor ofre fra Stormen på Aalborg 18. december 1534 blev gravlagt.

Unik massegrav genskabes: Nu åbner vild udstilling i Aalborg

Et dramatisk slag i Grevens Fejde, hvor bondeoprøreren Skipper Clement og hans mænd led et sviende nederlag.

Her kan publikum med egne øjne se resultatet af det nok blodigste oprør, Nordjylland nogensinde har set.

Massegraven har fået en central placering i udstillingen, og du kan betragte den fra flere forskellige vinkler, og på en interaktiv skærm kan du blive klogere på, hvordan ofrene blev slået ihjel.

Unik massegrav genskabes: Nu åbner vild udstilling i Aalborg

En udstilling for både børn og voksne

Oprør er ikke kun en voksenting, og udstillingen er også i høj grad for børn.

Blandt andet vil et særligt børnespor i udstillingen guide de yngste, og i vinterferien kan de desuden gå på jagt med et gratis oprørspas, som skal stemples hver gang, de har løst en af de fem opgaver i udstillingen.

Undervejs får de brug for både hænder, ører og øjne, og når passet er fyldt op med stempler, så får man ved fremvisning af passet i butikken en lille præmie.

Unik massegrav genskabes: Nu åbner vild udstilling i Aalborg

Arrangementer i Vinterferien

Lørdag 15. februar: Bogen Oprør i Nordjylland udkommer.

Onsdag 19. februar kl. 10.00-15.00: Oprørsværksted for børn. Pris 25 kr.

Onsdag 19. februar kl. 13.00: Rundvisning i Oprør i Nordjylland. Pris 85 kr. inkl. entré.

Lørdag 22. februar kl. 13.00: Rundvisning i Oprør i Nordjylland. Pris 85 kr. inkl. entré.

Hvad: Oprør i Nordjylland
Hvor: Aalborg Historiske Museum
Hvornår: Tirsdag-lørdag kl. 10-16 (dog åbent søndag d. 16 og mandag d. 17. februar fra kl. 10-16)
Pris: Voksne: 40 kr., Børn og unge under 18 år: GRATIS, Studerende: 30 kr. (Gratis entré d. 15. februar)

Oprør i Nordjylland vil være en fast del af udstilling på Aalborg Historiske Museum i resten af 2020.

Du finder mere info her.

Del artikel

Andre læser også