To dage i træk: Kæmpe øl-festival indtager Aalborg
Elsker du øl?
Så er vi klar med en særdeles god nyhed.
Det lokale (og prisvindende) ølbryggeri Bad Seed er tilbage med deres store ølfestival, som traditionen tro kommer til at foregå i Studenterhuset.
Bad Seed Beer Fest er enormt populær, og billetterne plejer at ryge hurtigt.
Derfor er det en særdeles kærkommen nyhed, at øl-festivalen i år løber over hele dage.
Både fredag den 17. august og lørdag den 18. august kan øl-hungrende nordjyder glæde sig til at besøge festivalen – bege dage fra 16.00 – 20.00.
Det kan vi se frem til
Forberedelserne til årets Bad Seed Beer Fest er stadig i fuld gang, men ambitionerne er allerede klar.
Bad Seed håber at samle intet mindre end 25 fantastiske bryggerier på dette års festival.
Den helt store nyhed i år er, at man også kan byde flere amerikanske bryggerier velkommen til festivalen.
Billetterne til festivalen frigives den 20 marts klokken 12.00.
De deltagende bryggerier bliver løbende meldt ud, men den foreløbelige liste lyder:
Deltagende bryggerier
Pulpit Rock Brewing Company (USA)
Verdant Brewing Co – Brewery & Taproom (UK)
Track Brewing Co. (UK)
O/O Brewing (SE)
Vinohradský pivovar (CZ)
The Kernel Brewery (UK)
DEYA Brewing Company (UK)
Bad Seed Brewing (DK)
Observatoriet (DK)
Y Not Brewing (DK)
Copenhagen Commons & Insight Cellars (DK)
WarPigs Brewpub (DK)
Stepping Stone Brewing Co. (DK)
Special Guests:
Det Belgiske Hus (DK)