Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tidligere kammerat vidner: Sådan beskriver han tiltalte i Mia-sagen

Af Emil Kjær Jørgensen

I dag, tirsdag den 13. juni, er vi nået til 5. retsdag i retssagen mod den 37-årige, der er tiltalt i Mia-sagen.

I dag skal flere såkaldte karaktervidner (vidner, der alene bliver indkaldt for at vidne om en persons karakter red.) bl.a. afgive forklaring i retten.

“Det blev akavet”

Første vidne er en ung mand, der kørte i Hammer Bakker ad Sulsted Kirkevej 6. februar sidste år.

Han mærkede en mørk Golf 7, og han lægger bl.a. mærke til, at den holder i vejkanten med bagenden ud og bagklappen åben.

Vidnet fik øje på en mand, der stod og lænede sig ind i bagagerummet.

Da vidnet kørte forbi, rejste manden sig og kiggede efter ham så længe, at det blev lidt akavet, forklarer vidnet.

De holdt øjenkontakt i længere tid, og han fortæller, at manden ikke så glad ud – nærmest ked ud af det.

Vidnet formodede blot, at han træt pga tidspunktet på dagen. Anklageren ville også meget gerne vide, om manden ved bilen gjorde noget for at stoppe vidnet og få hjælp.

“Overhovedet ikke,” siger vidnet.

Tidligere kammerat afhøres

Næste vidne er den mand, der tidligere har været anholdt og sigtet i sagen – han blev senere renset for mistanke.

Vidnet havde på forhånd anmodet om, at tiltalte ikke var til stede i retten, men det protesterede forsvareren imod – og det var retsformanden enig i.

Vidnet er helt renset for mistanke, så han skal udelukkende vidne på grund af sit kendskab til tiltalte – og den kontakt de havde omkring tidspunktet for Mia Skadhauge Stevns forsvinden.

De lærte hinanden at kende gennem Judo for 26 år siden, og op til 6. februar sidste år var de gode kammerater.

De skrev sammen dagligt, og sås cirka en gang om ugen. Han forklarer, at de var bedste kammerater.

Vidnet fortæller, at de havde dagligt kontakt – også i dagene omkring Mias forsvinden.

Tiltalte havde ikke forklaret vidnet, at han skulle i byen den weekend, da han skulle forberede en sag mod en tidligere arbejdsgiver. Vidnet og tiltalte har tidligere gået i byen sammen, da de var yngre, men det gjorde de ikke længere.

Det var heller ikke hans indtryk, at tiltalte gik i byen længere. Han havde heller ikke opfattelse af, at tiltalte kørte rundt i Aalborg om natten.

Høje krav til kvinder

Vidnet siger, at selvom de skriver sammen i weekenden, så skriver tiltalte ingenting om hans tur til Aalborg.

De skrev sammen både fredag, lørdag, søndag, mandag og tirsdag.

“Jeg havde ikke opfattelsen af, at der var noget galt. Vi skrev om lidt af hvert, og det var med smileys og det hele. Korrespondancen er, som den plejer,” fortæller han i retten.

Vidnet blev også spurgt ind til tiltaltes brug af sin telefon. Han har aldrig set ham slukke hverken den eller GPS i bilen – noget som var slukket natten til 6. februar, da den tiltalte kørte til Aalborg.

Tirsdag skrev tiltalte til vidnet, at han havde været syg, fordi han havde fået noget syre på hånden hos en kunde. Han ændrede det senere til afløbsrens.

Vidnet blev også spurgt til tiltaltes forhold til kvinder, og han fortæller, at han ikke rigtig føler, at der er nogen kontakt – det ligger år tilbage. Vidnet siger, at de ikke har snakket sammen om seksuelle præferencer eller historier.

Ifølge vidnet stillede tiltalte høje krav til kvinders udseende.

Han beskriver tiltalte som en stille og rolig person, der helst skulle have sin vilje. De var ofte blot sammen de to, så han har ikke oplevet tiltalte sammen med andre mennesker.

Hans indtryk er, at tiltalte så mange YouTube-videoer, blandt andet politivideoer. Han havde, ifølge vidnet, fået et vist had til politiet.

Anklager spørger vidnet, hvad han tænker om det tiltalte er anklaget for – om det er en side, han kendte.

“Overhovedet ikke. Det er en side af ham, jeg ikke kender,” svarede han.

Forsvarer Mette Grith Stage spurgte vidnet ind til Judo og man lærer at strangulere i den sport. Det bekræfter vidnet.

Hun spørger også vidnet, om han ikke finder det mærkeligt, at de to kammerater ikke talte meget om kvinder og sex. Men det syntes han ikke. Han bekræfter, at de nogle gange har cruiset rundt i biler sammen, men kun i Hjørring og ikke i Aalborg.

Retsmødet fortsætter resten af tirsdagen og forventes at være afsluttet omkring klokken 15.00.

Del artikel

Andre læser også