Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Åbnede i sidste måned: Textur brager ind med tre stjerner i Spiseguide

Af Michael Qureshi

I aftes blev Restaurant Tabu kåret til Årets Gennembrud i hele Danmark af den anerkendte Den Danske Spiseguide.

Det skete ved en stor galla-middag på Restaurant Frederiksminde i Præstø søndag aften. Det kan du læse om her

Desværre var der ikke flere Aalborg-restauranter, der vandt priser i aftes. Men der er alligevel masser at glæde sig over for Aalborg-restauranter og ikke mindst andre dygtige nordjyske restauratører.

Textur brager ind i toppen

For i den 41. udgave af Den Danske Spiseguide er der flere gode restauranter udvalgt til de bedste i regionen.

Det er i den grad værd at bemærke, at Dennis Juhls nyåbnede restaurant Textur på Vesterbro brager ind med tre stjerner, og lægger sig med i toppen af nordjyske restauranter.

Textur åbnede i midten af september, og har altså på rekordtid formået at gøre et stort indtryk på anmelderne hos Den Danske Spiseguide.

Mortens Kro er bedst i Nordjylland

Restaurant Mortens Kro glippede muligheden for at blive kåret til Årets Restaurant i Danmark i deres 20 års jubilæumsår. Alligevel kan Morten Kok Nielsen og resten af teamet glæde sig over en flot placering i spiseguiden.

Således rangeres Mortens Kro som den bedste restaurant i hele Nordjylland med karakteren tre stjerner plus en sol.

Hvis man kigger nordpå er det også godt gået, at to Blokhus-restauranter på ganske kort tid også har gjort et godt indtryk. Strandhotellet i Blokhus er også helt nyåbnet og tildeles tre stjerner. Strandingskroen får flotte to stjerner.

Sådan er de nordjyske restauranters ranking i Den Danske Spiseguide;

3 stjerner plus sol

Restaurant Mortens Kro

3 stjerner 

Restaurant Fusion (Aalborg)
Restaurant Tabu (Aalborg)
Restaurant Textur (Aalborg)
Ruths Gourmet (Skagen)
Strandhotellet Blokhus (Blokhus)
Vendia Gourmet (Hjørring)
Vendia Brasserie (Hjørring)
Villa Vest (Lønstrup)

2 stjerner

Brøndums Hotel (Skagen)
Restaurant Applaus (Aalborg)
Restaurant La Locanda (Aalborg)
Ruths Brasserie (Skagen)
Strandingskroen (Blokhus)

1 stjerne

Musikkens Spisehus (Aalborg)
Hotel Amerika (Hobro)
Restaurant De To Have (Skagen)
Restaurant Essens (Frederikshavn)
Restaurant La Cantina (Aalborg) – OBS San Giovannis gourmet
Restaurant Nam (Aalborg)

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.