Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplev byens street art: Studerende inviteres til gratis street art rundvisning

Af Nathalia Hentze Nielsen

Over årene har Aalborg udviklet sig til at være et midtpunkt for smuk og tankevækkende street art.

Definitionen af street art – eller ‘gadekunst’ – er kunst, der er lavet i et offentligt rum, og som ofte påtaler problemstillinger og komplekse emner, bl.a. kapitalisme, flygtningekrisen, krig og klima.

Hver af de mange gavlmalerier i Aalborg bærer også en betydning og en kommentar til forskellige emner og er bragt til live af verdenskendte kunstnere.

De har taget turen til vores by for at dele deres vision og blive en del af ‘Out in the Open’ projektet, der blev startet af det Kirk Galleri i sin tid.

Målet med projektet er at dele kunst i høj kvalitet med de mange, ikke kun de få, og i den ånd får studerende i Aalborg Kommune nu muligheden for at komme på en gratis guidet rundvisning på torsdag den 7. oktober, hvor de kan opleve nogle af de mest interessante gavlmalerier.

Oplev byens street art: Studerende inviteres til gratis street art rundvisning

Oplev byens street art: Studerende inviteres til gratis street art rundvisning

Én ud af mange oplevelser

Denne guidede rundvisning af byens street art er organiseret af Study Aalborg – en organisation, der er stiftet af Aalborg Kommune med det formål at dele relevant information til studerende.

Derfor er det eneste krav om deltagelse, at du er en studerende i kommunen, og at du tilmelder dig her.

Rundvisningen starter kl. 15.30 og slutter kl. 18.00. Undervejs vil en guide tage dig gennem Aalborgs finurlige gader og fortælle en masse røverhistorier bag kunsten og dets tilblivelse.

Dette arrangement er en del af Study Aalborg’s “Try Out” initiativ. Fra september til december kan byens studerende prøve en massee forskellige aktiviteter helt gratis; fra sport til kultur- og kunstarrangementer.

Læs mere om street art rundvisningen her.

Se resten af Study Aalborg’s aktiviteter her.

Hvad: Street art rundvisning
Hvor: Rundt om i Aalborg
Hvornår: Torsdag den 7. oktober, kl. 15.30

Del artikel

Andre læser også