Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stand Up, quiz og vanvids-bingo: Kom til hyggelig julefrokost på Aalborg Streetfood

Af Emil Kjær Jørgensen

Juletid er traditionen tro også lig med masser af julefrokoster, hvor vi kan få svinget træbenet, drukket lidt (meget) snaps og gå ombord i julens kulinariske lækkerier.

I år må vi alle indstille os på en markant anderledes fejring af julefrokosterne, men det betyder ikke, at vi behøver at gå på kompromis med hverken julehygge, god mad eller samvær med venner, kollegaer eller familie.

Hos Aalborg Streetfood har man valgt at afholde to Julefrokoost-dage, hhv. lørdag d. 12. december og fredag d. 18 december, hvor der naturligvis er styr på alle gældende retningslinjer.

Gode priser i baren og masser af underholdning

Julefrokosten foregår siddende, og når man rejser sig, skal man bære mundbind.

Aftenen foregår i den nyopførte eventhal, hvor man maksimalt bliver placeret 10 personer ved hvert rundbord.

Bordene er naturligvis pyntet efter alle kunstens regler, når aftenen starter kl. 17.00 med et glas bobler.

Efter en kort tale er det tid til mad fra alle verdens hjørner, når man kan bestille mad fra alle de lækre streetfood-boder.

Stand Up, quiz og vanvids-bingo: Kom til hyggelig julefrokost på Aalborg Streetfood

Der vil hele aftenen igennem være gode priser i baren, men derudover kan man også se frem til at vinde våde varer, når underholdningen starter senere på aftenen.

Her kan du se frem til alt fra en stor quiz med præmier, stand-up show, DJ og vanvids-bingo med endnu flere præmier.

Derudover kan vi glæde os til et surprice-act, som streetfood endnu ikke vil løfte sløret for.

Prisen for alle herlighederne er kun 150 kr. pr mand.

Find billetter til 12. december her

Find billetter til 18. december her

OBS: Når I bestiller jeres plads, er det vigtigt at det kun er én fra jeres selskab ,der bestiller alle billetterne.

Del artikel

Andre læser også