Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Snart udsolgt: Caféministeriet er igen klar med Tapas/Vinbar ad libitum

Af Stine Kjølby Christensen

Vi elsker (mad)traditioner her på redaktionen, og det er heldigvis blevet en fast én af slagsen, at Caféministeriet byder indenfor til deres lækre Tapas/Vinbar i udvalgte weekender i løbet af året.

Nu kan vi så afsløre, at det endelig er blevet tid igen.

Reservationerne strømmer ind
Konceptet går ganske enkelt ud på, at du kan drikke og spise alt det er du vil i enten to eller tre timer – og så kan aftenen endda sluttes af med et udvalg af køkkenets søde sager.

Caféministeriet åbnede op for reservationerne onsdag, og gæsterne har (som forventet) allerede booket amok.

Den 19. og 23. oktober er allerede udsolgt, og på de resterende datoer er der kun mellem 10-20 pladser tilbage pr. seating.

“Vi forventer udsolgt i løbet af weekenden, så man skal virkelig skynde sig, hvis man vil have bord.

Det er en lige vild reaktion hver gang, og vi er bare glade for, at vi rammer plet med et koncept, som aalborgenserne elsker,” fortæller ejer, Martin Klyvø, til MigogAalborg.

Der kan bestilles bord til følgende lørdage: 28 september, 5. oktober, 12. oktober, 19. oktober (UDSOLGT) , 26. oktober (UDSOLGT) og 2. november indtil videre.

2 timers fri tapasbar koster 170 kr., mens tilkøb af 2 timers fri vinbar koster 170 kr. Den kan bestilles i tidsrummet 17.30 – 19.30.

3 timers fri tapasbar koster 215 kr., mens tilkøb af 3 timers fri vinbar koster 215 kr. Den kan bestilles i tidsrummet 20.00-23.00

Man kan også købe to cocktails for 100 kr. fra kl. 20.00-24.00.

Tiden løber afsted og før vi ved af det står efteråret og julen for døren.

En tid, som Caféministeriet allerede er i fuld gang med at planlægge.

“Vi holder 14 dages pause i november, hvor vi blandt inviterer til Mortens Aften – og så starter vi op igen i midten af november med vores populære Juletapas/Vinbar, som vil kunne bookes fra starten af september,” siger Martin.

Tapasmenu kan også bestilles søndag
Skulle du være en af de uheldige, der ikke får bord til det populære koncept, kan vi bringe den gode nyhed, at Caféministeriet nu også har åbnet op for bestillinger til deres populære Søndagstapas, som kører fra klokken 18.00 – 20.00.

Søndagstapas kan bookes på den 29. september, 6. oktober, 13. oktober, 20. oktober, 27. oktober og 3. november til en pris på 170 kr.

“Søndagen står i hyggens tegn, og vores Søndagstapas er meget efterspurgt, og folk bruger det som en perfekt afrunding på weekenden eller eksempelvis som opvarmning til en biograftur,” fortæller Martin.
Hvad: Caféministerets Tapas/Vinbar
Hvor: Caféministeret, Møllegade 19, 9000 Aalborg
Hvornår: Udvalgte lørdage og søndage resten af året
Du bestiller bord ved at ringe på 98 19 40 50 eller via hjemmesiden.

Del artikel

Andre læser også