Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smart koncept som den første i Danmark: Ny Aalborg-butik har lækre brands

Af Michael Qureshi

Det er yderst sjældent, man kan starte et koncept, som ingen tidligere har prøvet i Danmark.

Men det er lige præcis, hvad 25 årige Theis Hollænder har gjort med modebutikken Aismo Store i Søndergade. Butikken ligger lige i det hjørne, hvor Kebab House ligger på gågaden.

Theis er den første i Danmark, som har satset på at køre med et helt unikt koncept i modebranchen. Det specielle ved Aismo Store er, at indtjeningen på alle varerne i butikken 100 procent går direkte til brandet selv.

Så hvordan pokker tjener Theis Hollænder så penge ind til husleje, driftsomkostninger og personale?

“I stedet for at vi investerer en halv eller hel million i et varelager, så lejer alle brands sig ind i butikken. Så når vi sælger et stykke tøj til 1000 kr., så tjener brandet selv 1000 kr. Vores indtjening kommer så ved, at de forskellige brands lejer sig ind i at ligge i vores butik.

Det betyder, at de her i butikken har samme betingelser, som hvis de har deres egen butik, eller når de sælger varer på deres webshop. Og vi skal ikke sælge mange varer af et brand hernede, før resten er ren indtjening for dem,” siger Theis Hollænder, da MigogAalborg kigger ned i den flotte butik.

I butikken har han lækre og unikke mærker som Versace, Valentino, Moncler, Soulland, Native North, Sandqvist og ACKITE.

Smart koncept som den første i Danmark: Ny Aalborg-butik har lækre brands

Har kun set det i London og Los Angeles

Efter hans eget udsagn er konceptet med, at man driver en fashionbutik på denne måde helt unik i Norden. Kun i ganske få internationale storbyer eksisterer konceptet ud fra hans egen research.

“Jeg troede egentlig selv, at jeg havde opfundet den dybe tallerken. Men der findes også en butik i Los Angeles og i London med det her koncept. Vi er de eneste i Danmark, der gør det,” forklarer Theis Hollænder.

Han kom på idéen, da han selv solgte sit eget urbrand Lewis Mumford Watches ind til forhandlere.

“Jeg synes, det var voldsomme betingelser, der blev stillet op for at få urbrandet ind og ligge hos forhandlerne. De tjente stort set mere end mig på mit eget produkt. Så jeg ville skabe en butik, hvor man kunne give bedre forhold til de her brands.

Da jeg så solgte virksomheden med urmærket til en investor, så fik jeg mod på at prøve det her koncept af. Jeg gik i gang med at booke møder, og idéen blev taget rigtigt godt imod af de forskellige brands,” forklarer Theis Hollænder.

Smart koncept som den første i Danmark: Ny Aalborg-butik har lækre brands

Kender sin indtjening hver måned

Med konceptet ved Theis Hollænder sådan set, hvad han har af indtjening hver måned, uanset hvor mange varer han sælger. Men det får ikke ham og personalet til at ligge på den lade side. Tværtimod, forsikrer han.

“Det er selvfølgelig også noget, alle andre har spurgt mig om, når jeg på forhånd er sikret indtægterne. Men hvis jeg lænede mig tilbage, og ikke kæmpede for at sælge noget, så er det hele på lånt tid.

Tjener vi ikke penge til de forskellige brands, så knækker hele konceptet. Så det er kun i alles interesse, at vi sælger så mange varer som muligt, og vi forsøger at yde den bedst mulige kundeservice hernede,” lyder det fra den unge iværksætter.

Smart koncept som den første i Danmark: Ny Aalborg-butik har lækre brands

God modtagelse i Aalborg

Han melder om, at Aalborg har taget rigtigt godt imod Aismo Store.

“Jeg synes, vi har formået at ramme målgruppen ret godt. Det er de her unge smarte fyre fra 14 års alderen og op til start 30’erne. Dem som normalt shopper rundt på nettet eller er tvunget til at tage til Aarhus eller København for at shoppe. Vi har nogle mærker, som Aalborg aldrig har haft før. Versace, Valentino og vi får også snart et lækkert italiensk mærke i samme liga, som hedder Marcelo Burlon,” forklarer Theis Hollænder.

Håber på at åbne i flere byer

Drømmescenariet er at åbne konceptet i flere danske byer.

“Aalborg er lidt en prøveballon. Fungerer det her, så vil de forskellige brands jo helt sikkert være med på at udvide til andre byer. Så er det ikke så omkostningstungt at åbne i byer som Silkeborg, Herning eller Århus. Så vi håber, at de positive tendenser fortsætter hernede, og der er mange flere, der kigger ind i butikken,” slutter den unge butiksindehaver.

Smart koncept som den første i Danmark: Ny Aalborg-butik har lækre brands

Fashion Show på gaden

I næste uge afholder Aismo Store et større event. Det sker lørdag den 5. maj klokken 13.00 i butikken på Søndergade 3.

– Her vil der være Catwalk show hvor alle butikkens brands vil blive præsenteret.

– Sprød musik og lækre frisklavet drinks og andre kolde drikke.

Theis Hollænder oplyser, at der vil være tilbud på følgende:

-25% på Moncler jakker og veste.

-25% på alle sko

-20% på alt ACKITE

-20% på alt Native North

Du kan se mere om eventet her 

 

Del artikel

Andre læser også