Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så kom huen på: Andrea blev årets første student på HTX

Af TECHCOLLEGE

Det var en meget lettet Andrea Lykkegaard Jensen, der trådte ud af eksamenslokalet præcis kl. 8.40 mandag formiddag. Hun havde nemlig netop færdiggjort sin allersidste eksamen på HTX og kunne kalde sig for student – faktisk den allerførste på HTX i år. Udenfor lokalet ventede to glade forældre og en stolt storebror, der pænt fik placeret huen på hovedet af sin søster. Traditionen tro overrakte rektor Rikke Palmgren også en buket blomster til årets første student på Aalborg Tekniske Gymnasium.

Efter en hyggelig stund med venner og familie i festsalen på afdelingen i Friis, stod den på brunch og senere fejring af andre studentervenner samt en bytur i Aalborg. Efter tre år på studieretningen International HTX er planen nu to sabbatår med både arbejde og forhåbentligt også en tur ud i verden – hvilket jo egentlig passer meget godt til Andrea, som sammen med resten af sine klassekammerater har haft et studieophold i Australien.

Resten af ugen står blandt andet på dimission, gilder og studenterkørsel. Stort tillykke til Andrea og resten af studenterne i den kommende tid!  

Udgiver

TECHCOLLEGE er en af de største erhvervsskoler i Danmark. Vi udbyder en bred vifte af erhvervsuddannelser (EUD) for unge mennesker, som ønsker at kvalificere sig til alt fra mekaniker eller frisør til it-supporter. Samtidig har vi en stribe EUX-uddannelser til dem, der vil have både en håndværksfaglig uddannelse og studiekompetencer, ligesom vi står bag Aalborg Tekniske Gymnasium (HTX).

Vi tilbyder desuden efteruddannelse og kurser for både ledige og ansatte i den private og offentlige sektor.

Se mere om os på techcollege.dk

Mere fra TECHCOLLEGE