Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sublim madoplevelse: Kokkeelever fra kendte Aalborg-restauranter høster medaljer ved DM

Af TECHCOLLEGE

Inden for både tjener- og kokkefaget er konkurrencer en stolt tradition, og onsdag den 22. marts var det tid til at finde Årets Tjenerelev 2023 og Årets Kokkelev 2023 ved DM for tjener- og kokkeelever, som løb af stablen til messen Madværkstedet i København.

Fra TECHCOLLEGE var der sendt et stærkt hold bestående af tjenereleverne Sofie Bjerre Christensen fra Bryghuset Vendia og Josefine Frøkjær-Jensen fra SanGiovanni samt kokkeeleverne Natascha Grønhøj og Taatsiannguaq Geisler, der er i lære hos henholdsvis Restaurant Fusion og Alimentum.

Deltagerne stillede op i hold af to og skulle sammen bevise, at de havde helt styr på alt lige fra anretning, gæstebetjening og smagsoplevelser.

Sølvmedaljer og en flot 4. plads

Hos kokkene lød opgaven på tilberedning af en 3-retters menu på 6 timer og 30 minutter. Eleverne kendte den ene ret på forhånd, hovedemnet hos den anden ret, og råvarerne til sidste ret fik de først udleveret på selve konkurrencedagen.

Begge hold fik god opbakning fra deres faglærere Thomas Riis og Blaise Franc Edmond Badre, som også havde givet eleverne en masse gode råd med hjemmefra under træningerne op til konkurrencen.

De to kokkeelever Natascha Grønhøj og Taatsiannguaq Geisler leverede tre sublime retter, som sikrede dem to flotte sølvmedaljer ved årets DM for kokke- og tjenerelever. Tjenereleverne Sofie Bjerre Christensen og Josefine Frøkjær-Jensen kæmpede bravt, og det var et spørgsmål om marginaler, før det også var blevet til medaljer til dem. De endte på en flot 4. plads.

Udgiver

TECHCOLLEGE er en af de største erhvervsskoler i Danmark. Vi udbyder en bred vifte af erhvervsuddannelser (EUD) for unge mennesker, som ønsker at kvalificere sig til alt fra mekaniker eller frisør til it-supporter. Samtidig har vi en stribe EUX-uddannelser til dem, der vil have både en håndværksfaglig uddannelse og studiekompetencer, ligesom vi står bag Aalborg Tekniske Gymnasium (HTX).

Vi tilbyder desuden efteruddannelse og kurser for både ledige og ansatte i den private og offentlige sektor.

Se mere om os på techcollege.dk

Mere fra TECHCOLLEGE