Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Husly til ukrainske flygtninge: TECHCOLLEGE og Aalborg Kommune stiller 25 værelser til rådighed

Af TECHCOLLEGE

I et forsøg på at hjælpe, hvor vi kan, har TECHCOLLEGE og Aalborg Kommune i fællesskab besluttet sig for at tilbyde 25 værelser på Aalborg Erhvervskollegium til flygtninge fra Ukraine.

– Vi er allesammen nødt til at tage ansvar i en humanitær krise som den, der lige nu står på i Ukraine. Der er ikke meget, vi som erhvervsskole kan gøre, men det vi kan, det gør vi, fortæller Søren Samuelsen, direktør på TECHCOLLEGE.

Udover værelserne stiller TECHCOLLEGE også sin kantine til rådighed for de flygtninge, der får plads på Aalborg Erhvervskollegium. Her vil de få deres egen mindre afdeling i fred og ro for den daglige leben, der trods alt er på en ungdomsuddannelsesinstitution.

– Vi har fokus på at få dem hjulpet til rette og give dem den ro, de har brug for. Der er tale om familier, der har været tvunget til at flygte fra alt, hvad de kender og har kært, og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe med at skabe lidt tryghed i en meget utryg situation, fortæller Søren Samuelsen.

De første seks flygtninge – to mødre med deres børn – er onsdag blevet indlogeret på Aalborg Erhvervskollegium efter 7 dages rejse fra Ukraine, og endnu en familie ventes at ankomme senere onsdag. For nu fungerer en rengøringsassistent med polske rødder og en ukrainsk elev på receptionistuddannelsen på TECHCOLLEGE som tolke.

Udgiver

TECHCOLLEGE er en af de største erhvervsskoler i Danmark. Vi udbyder en bred vifte af erhvervsuddannelser (EUD) for unge mennesker, som ønsker at kvalificere sig til alt fra mekaniker eller frisør til it-supporter. Samtidig har vi en stribe EUX-uddannelser til dem, der vil have både en håndværksfaglig uddannelse og studiekompetencer, ligesom vi står bag Aalborg Tekniske Gymnasium (HTX).

Vi tilbyder desuden efteruddannelse og kurser for både ledige og ansatte i den private og offentlige sektor.

Se mere om os på techcollege.dk

Mere fra TECHCOLLEGE