Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Så er det finale-tid: Aalborg Håndbold i DM-finalen efter gyserafslutning

Af Michael Qureshi
Foto: Aalborg Håndbold
Foto: Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbold er i DM-finalen for første gang siden 2014. Modstanderen bliver Skjern Håndbold med Daniel Svensson i truppen.

Der var lagt op til en nervepirrende tredje og afgørende semifinale-kamp mod Bjerringbro-Silkeborg, men Aalborg-holdet klarede skærene.

De befriende sejrs-cifre lød på 31-23 . Et par hurtige mål i midten af anden halvleg knækkede for alvor Bjerringbro-Silkeborg.

Det var i sandhed afgørelsens time for Aalborg Håndbold i semifinale-braget mod Bjerringbro-Silkeborg. Først vandt Aalborg Håndbold i sidste uge med 28-26. Dernæst sejrede Bjerringbro-Silkeborg på deres hjemmebane i weekenden med cifrene 29-27.

Så det blev den tredje kamp, der afgjorde slaget, og heldigvis faldt det ud til Aalborg Håndbolds fordel i en komplet udsolgt Jutlander Bank Arena. Det var nærmest som om, at taget løftede sig i Gigantium i den sidste fase af kampen.

Helt som ventet blev den afgørende kamp tæt. I hvert fald i første halvleg. Holdene gik til pause med stillingen 11-9 til hjemmeholdet, hvor især Sander Sagosen var iøjnefaldende.

Starten på anden halvleg var stærkt af Aalborg Håndbold, der øgede føringen til 16-13, og dermed var udeholdet hele tiden i baghjul.

Der var drama og underholdning for alle pengene, men heldigvis gik hjemmebane-profiler som Simon Hald, Mikael Aggefors og Sander Sagosen forrest, da der var brug for dem.

Sagosen har i øvrigt mulighed for at slutte af på toppen i Aalborg, da han efter sæsonen skifter til den franske storklub Paris St. Germain.

Aalborg Håndbold vandt senest det danske mesterskab i 2013, men i år er der gode chancer for en ny titel til et af byens største sports-fyrtårne.

De to DM-finaler mod Skjern Håndbold spilles 25. maj i Aalborg og så returopgør i Skjern søndag 28. maj.

Hold øje med billetsalget til hjemmebane-kampen her

Asiatisk trend rammer Aalborg: Stor åbningsfest på nyt Asian Gourmet Take Away-sted

Så er det finale-tid: Aalborg Håndbold i DM-finalen efter gyserafslutning

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.