Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Til kamp mod Corona: Region Nordjylland gør klar til massevaccination

Af Stine Kjølby Christensen
Covid vaccine
Covid vaccine

Region Nordjylland er godt i gang med at planlægge massevaccination af de nordjyske borgere. Det sker med udgangspunkt i, at vi får flere og flere vacciner, og dermed kan vaccinere i langt større skala.

Til formålet har regionen indgået en række aftaler med idrætshaller og messecentre, som er velegnede til massevaccinationen i følgende seks kommuner:

  • Mariagerfjord Kommune – Hobro Idrætscenter
  • Aalborg Kommune – Håndværkervej 24C
  • Vesthimmerlands Kommune – Messecenter Vesthimmerland
  • Thisted Kommune – Munkehallen
  • Hjørring Kommune – Bagterphallen
  • Frederikshavn Kommune – Arena Nord

Fælles for disse vaccinationscentre er, at der kan afvikles vaccination med en høj daglig kapacitet, og at der er gode adgangs- og parkeringsforhold.

Ud over disse kommer der også vaccinationssteder i Rebild, Morsø, Jammerbugt, Brønderslev og Læsø Kommune. Her vil åbningstiden være varierende efter behov.

“Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes os sammen med kommunerne at fastholde nærheden for borgerne, også omkring vaccination.

Vi har hidtil haft gode erfaringer med testmuligheder i alle 11 kommuner. Det betyder meget for borgerne, at det er tæt på dem, og så er det vigtigt, at der er gode adgangsforhold og god plads,” siger regionsrådsformand Ulla Astman(S).

Borgerne inviteres via e-Boks

Vaccinerne tilbydes på vaccinationsstederne efter Sundhedsstyrelsens prioriteringer som hidtil.

Det betyder, at borgerne fortsat skal vente på en indkaldelse i e-Boks eller modtager et brev, og at borgeren skal booke en tid, før borgeren kan møde op og blive vaccineret.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.