Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Over 120 boliger er udlejet i Sofiendalen: Hør om området fra en af beboerne her

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: EDC Poul Erik Bech Aalborg
Foto: EDC Poul Erik Bech Aalborg

For få år siden var Sofiendal Enge blot en tom græsmark i udkanten af Aalborg.

Nu er Sofiendalen blevet omdannet til et af mest attraktive steder at bo med flotte, arkitekttegnede boliger.

Over 120 boliger er udlejet i Sofiendalen: Hør om området fra en af beboerne her
Foto: EDC Poul Erik Bech Aalborg

Mere end 120 boliger er nu udlejet i det ambitiøse projekt, og udlejer, EDC Poul Erik Bech, tilbyder tre måneders gratis husleje på rækkehusene samt nedsat husleje på alle boliger indtil den 31. december 2020.

En af de nordjyder, som har valgt at flytte til den nye bydel i Aalborg er Mikkel Vest, der 15. februar flyttede ind i en helt ny lejlighed sammen med sin kone Gitte Vest.

“Vi har boet i Klarup i næsten 30 år, og vi var begge enige om, at vi gerne ville tættere på byen.

Vi havde ikke låst os fast på et bestemt sted, og vi var faktisk rundt for at se mange forskellige områder og boliger i Aalborg.

Men efter at have set lejligheden i Sofiendalen, var vi helt enige om, at det var her, vi skulle bo,” forklarer Mikkel.

Over 120 boliger er udlejet i Sofiendalen: Hør om området fra en af beboerne her

Både tæt på natur og by

Parret valgte Sofiendalen som deres fremtidige hjem af flere årsager.

Mikkel fremhæver især kombinationen af at være tæt på både natur og Aalborgs dynamiske byliv.

“Vi kan være inde i midtbyen på et kvarter, og min kone, der arbejder i City Syd, har 1400 meter på arbejde.

Omvendt har vi bogstaveligt talt naturen lige i baghaven. 1 kilometer fra vores lejlighed finder jeg eksempelvis en fed mountainbike-rute,” siger Mikkel.

I Sofiendalen har man valget mellem en lejlighed, et rækkehus eller et kilehus, som alle er indrettet med store lyse køkken-alrum, der har åben forbindelse til stuen og indbyder til hygge.

Over 120 boliger er udlejet i Sofiendalen: Hør om området fra en af beboerne her

Materialerne i boligerne er særligt udvalgt, så der er minimal vedligeholdelse, høj kvalitet og sammenspil med de naturskønne omgivelser.

For Mikkel og Gitte faldt valget på en lækker førstesalslejlighed på 134 kvm. i to etager, hvor der blandt andet er udgang til en 30 kvm. tagterrasse.

“Vi havde 5-6 forskellige lejlighedstyper at vælge i mellem, og det var super fedt, at vi kunne vælge lige netop den indretning, som passede til os,” forklarer Mikkel.

Mikkel er oprindeligt uddannet kok, og derfor har han naturligvis et ekstra kritisk blik på køkkenet.

“Alt spiller virkelig, og man har prioriteret hvidevarer af høj kvalitet. Derudover er belysningen helt ideel.

Lejligheden er virkelig godt indrettet, og vi har rigeligt med plads og egen parkeringsplads, carport og et skur, hvor vi kan låse vores cykler inde.”

Over 120 boliger er udlejet i Sofiendalen: Hør om området fra en af beboerne her
Foto: EDC Poul Erik Bech Aalborg

Naturen bliver integreret i bydelen

Det helt unikke ved Sofiendalen er det store fokus på, at naturen fortsætter ind mellem husene og integrerer bydelen i landskabet.

Aalborg Kommune etablerer en klimapark i området, hvor det 23 hektar store område skal omdannes til natur med regnvandssøer, vandløb, stier og beplantning, hvor det vilde plante- og dyreliv kan vokse på egne præmisser.

Fra Mikkel og Gitte lejlighed kan de allerede nu nyde udsigten udover Restrup Enge og glæde sig til de mange nye fremtidige naturprojekter.

Over 120 boliger er udlejet i Sofiendalen: Hør om området fra en af beboerne her
illustration: Krogh arkitektur

“Vi er allerede meget glade for området, men det er også vigtigt, at man tager fremtidsbrillerne på, når man bosætter sig herude.

Inden for kort tid bliver der jo etableret alt lige fra fællesarealer med legepladser og bålpladser, grønne områder, daginstitution osv.,” forklarer Mikkel.

Men allerede nu kan Mikkel altså finde MTB-spor kun 1 kilometer fra Sofiendalen og inden for få kilometer finder man måde Mulighedernes Park og en hundeskov.

Mikkel og Gitte kan kun give deres varmeste anbefalinger til folk, der overvejer et nyt hjem tæt på både by og natur.

“Vi har haft en super dialog med udlejerne, og de små-rettelser vi har haft, er blevet løst til punkt og prikke.

Derudover er det virkelig ideelt, at der er vicevært-service knyttet til området. Hvis man har det mindste problem, kan man få det løst med det samme. Her er der ikke noget med kontortid hver anden torsdag,” siger Mikkel med et grin.

Kom til 1:1 fremvisning i Sofiendalen

Lyder Sofiendalen som det perfekte fremtidige hjem for dig? Så kan du komme til 1:1 fremvisning søndage fra kl. 12-13 og onsdage fra kl. 17-18.

Grundet corona-situationen i Danmark, er tilmelding påkrævet. Du kan tilmelde dig her.

Fakta om Sofiendalen

  • Arkitekttegnede boliger
  • Kant-, Kile- samt Rækkehuse med boliger på 68-150 m², 2-5 værelser
  • Terrasse, altan eller tagterrasse
  • Kile- og Rækkehusene har carport og depotrum
  • I Kanthusenes kælder er der cykelparkering samt depotrum til alle lejligheder
  • Forberedt til at få installeret ladestander til elbiler og plugin-hybrid
  • Gode parkeringsfaciliteter
  • Højt til loftet
  • Direkte adgang til de grønne områder

Del artikel