Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Outlet på 1300 kvm: Verdens største sportskæde åbner i Shoppen

Af Stine Kjølby Christensen

Fredag 28. september lød startskuddet for tre nye butikker i Shoppen.

Nu er Shoppen allerede klar med endnu en offentliggørelse.

Denne gang er der tale om Danmarks største Intersport Outlet butik på i alt 1300 m2.

I fredags var der kæmpe åbningsfest i Shoppen, hvor Børnenes Kartel, Schou Bertelsen Sko og LUXUX slog dørene op for deres nye butikker.

Outlet på 1300 kvm: Verdens største sportskæde åbner i Shoppen

På kun to måneder har håndværkerne gjort alle tre butikker klar i Shoppen, og nu er næste projekt allerede igangsat – og det bliver med fart over feltet.

1300 m2 butik skal gøres klar til, at Intersport rykker ind og skal åbne i Shoppen inden jul.

”Det er et vildt efterår her i Shoppen, og vi glæder os rigtig meget til, at Intersport åbner og så endda allerede inden jul.

Vi har søgt efter at få et sportskoncept ind igen, så vi er stolte af, at vi nu kan præsentere verdens største sportskæde Intersport i Shoppen og så med deres spændende outlet-koncept,” udtaler centerchef Natascha Frost Kjelds.

Altid op til 70% rabat på alle mærkevarer

Det bliver den eneste Intersport i City Syd området, og der bliver lagt vægt på den helt skarpe pris i butikken.

Der kommer altid til at være op til 70% rabat på alle mærkevarerne, og der kommer nye varer fra internationale brands til butikken hver eneste uge.

Så der bliver nu mulighed for at få de kendte sportsbrands til rigtig gode priser. ”Vi har længe ønsket en placering i City Syd, og vi glæder os rigtig meget til at åbne i Shoppen allerede inden jul,” lyder det fra Peter Lau Larsen, direktør for Intersport i Danmark.

Datoen for den store åbningsdag er endnu ikke offentliggjort, men der bliver uden tvivl gode muligheder for at gøre juleindkøbene i Intersport i Shoppen, for butikken når at åbne inden julehandlen for alvor går i gang.

Del artikel

Andre læser også