Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kage, kunst og tøj: Nyt loppemarked åbner i kunstneriske og kreative rammer

Af Nathalia Hentze Nielsen

Vi elsker loppemarkeder her på redaktionen, og vi ved, at vores læsere er mindst lige så begejstrede for muligheden for at lave et godt kup.

Derfor er vi glade for at kunne dele, at byen får et helt nyt loppemarked i virkelig fede omgivelser.

Det er North Urban Art Studio, det 1200 kvm-store kunstmekka, der lancerer deres eget loppemarked, og det kommer til at adskille sig fra andre markeder på især et væsentligt punkt.

Før vi kommer til det punkt, tænker vi dog, at det er vigtigt at få de praktiske detaljer på plads.

Loppemarkedet finder sted søndag den 6. november fra klokken 10.00 til 15.00 på Akvavitvej 23, og vil du hellere sælge ud af guld fra gemmeren end at shoppe, kan du købe en stand til 249 kroner.

Kage, kunst og tøj: Nyt loppemarked åbner i kunstneriske og kreative rammer

Oplev kunst og spis kage, mens du shopper

Det er som skrevet første gang, at North Urban Art Studio holder et loppemarked i deres inspirerende lokaler, og det bliver forhåbentligt heller ikke sidste gang.

Rammerne kunne nærmest ikke være flottere med kunstner-atelier overalt, og dem får du også mulighed for at udforske under loppemarkedet.

Du kan dermed både købe genbrug fra standholderne, og original kunst fra de over 20 kunstnere, der arbejder i studiet.

Du kan også købe kaffe, kage og brød, mens du slentrer rundt, da caféen På Fjorden, der ligger inde i den store kunsthal, er genåbnet.

Der bliver 25 stande i alt, som sælger tøj, antik, kunst og kunsthåndværk.

“Vi bestræber os på at lave et marked med god plads omkring hver stand og mulighed for at give gæsterne en særlig oplevelse i vores fantastiske rammer, der rummer kunst og kreativitet,” skriver North Urban Art Studio om arrangementet.

Læs mere om loppemarkedet her.

Læs mere om North Urban Art Studio her.

Hvad: Loppemarked
Hvor: North Urban Art Studio, Akvavitvej 23, 9000 Aalborg
Hvornår: Den 6. november, kl. 10.00-15.00

Del artikel

Andre læser også