Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny bydel indtages: Her åbner Subway endnu en restaurant i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

Selvom byens take away’s og spisesteder i øjeblikket er hårdt pressede, så findes der stadig aalborgensiske ildsjæle der også i krisetider tør at drømme stort.

Heriblandt Thomas Pedersen og Rasmus Hollænder Millfors, der sammen står bag Subway i Aalborg.

Subway har i forvejen to restauranter i midtbyen, men nu kan makkerparret afsløre, at der er endnu én på vej.

Denne gang med lokation i Aalborg Storcenter.

Et helt nyt kapitel

I over 11 år har lokalerne i Urbansgade dannet rammer for de sub-sultne aalborgensere, og butikken har været flittigt besøgt af både stamkunder, turister og forbipasserende. Ved åbningen var restauranten også kædens eneste restaurant i Danmark.

Restauranten i Østerågade har netop fejret sin 1 års fødselsdag og har ligeså formået at blive et populært sted at få stillet sine cravings efter sprøde, snaskede sandwich … the american way.

Nu er tiden igen kommet til at udvide familien yderligere; denne gang et helt nyt sted i den anden ende af byen.

“Vores nye Subway kommer til at ligge i de tidligere Baresso-lokaler, i den nye gang, i Storcenteret.

Det er vi meget spændte på, og butikken bliver selvfølgelig i det helt nye fresh forward-look, som vores kunder allerede kender fra Østerågade,” fortæller Thomas Pedersen, der er medindehaver af Subway i Aalborg.

Ny bydel indtages: Her åbner Subway endnu en restaurant i Aalborg

Selvom Subway indtil nu kun har været vant til midtbyens pulserende liv, så er der samtidigt store forventninger til den nye lokation i storcenteret.

“Det er tydeligt, at storcentrene er stedet, hvor folk oftere og oftere søger hen. Derfor giver det rigtig god mening for os at have én Subway i byen og én ude i centeret – så er vi helgarderet uanset vejret,” siger Rasmus Hollænder Millfors med et grin.

På verdensplan ligger Subway heller ikke på den lade side, når det kommer til antal af restauranter. Faktisk er de den kæde i verden, der med sine 44.000, har allerflest.

Gæt hvornår de åbner

At den nye restaurant åbner i storcenteret, der i øjeblikket er ramt af Danmarks nedlukning, gør også, at det er svært at spå om en konkret åbningsdato – men vi vil nu alligevel give jer chancen for at bevise jeres værd som vaskeægte spåkoner.

I samarbejde med Subway udlodder vi nemlig 10 store menuer til den, der kan forudse, hvornår den nye butik får lov at åbne.

Du deltager i konkurrencen ved at skrive dit bud på en åbningsdato i kommentarfeltet på Facebook (Lagt på lørdag d. 18. april kl 19.10) – skriv også gerne, hvem du vil dele præmien med.

Du kan holde dig opdateret om Subway’s åbning lige her.

Del artikel

Andre læser også