Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Luksus second hand marked: Mega Kup! kommer retur til Aalborg i weekenden

Af Simone Vestergaard

På lørdag d. 8. december er det sidste chance i år for at besøge det store second hand marked Mega Kup! , når de slår et sidste smut forbi Aalborg.

Der er allerede booket rigtig mange stande, og bestillingerne ruller ind.

Men hvis man er hurtig, er det stadig muligt at bestille plads til årets sidste event.

“Vi glæder os til en fyldt hal med god stemning, når vi åbner dørene kl. 12.

Vi forventer at nå udsolgt på i alt 80 stande inden på lørdag, men lige nu er der stadig få pladser tilbage.” fortæller arrangør, Henriette Iversen.

Julestemning og goodiebags

Årets sidste Mega Kup! Christimas Edition er fyldt med overraskelser og julelækkerier til gæsterne.

“På grund af julen har vi skruet godt op for julestemningen, og sørget for goodiebags til de første 50 besøgende gæster.

Man kan blandt andet være heldig at få gavekort til Salon Therese, Beauty For You, prøvevarer fra Mimideparis, biografbilletter, julegodter og meget mere.

Og vi får selvfølgelig også besøg af Julemanden, som deler lidt julegodter ud til børnene.

Ellers byder vi op til en hyggelig dag i julens tegn, hvor man har mulighed for at sælge ud af alt det tøj, man ikke får brugt, og på den måde skrabe lidt ekstra penge sammen til julegaver.

For dem der ikke sælger, er der jo en oplagt mulighed for at finde tøj til de kommende julefrokoster.” fortæller Henriette.

Luksus second hand marked: Mega Kup! kommer retur til Aalborg i weekenden

Årets julesælger og neglesalon

Til årets sidste Mega Kup event bliver årets ‘julesælger’ kåret på baggrund af alle kundernes stemmer.

Den sælger med bedst julehumør og oppyntning, vinder nemlig 2 x gratis stande til Mega Kups åbningsevent d. 9. marts 2019.

Derudover får Freja Hallen også besøg af en negletekniker, som vil sidde på en stand under hele åbningstiden og lave negle til vanvittigt gode priser.

Så hvis man alligevel er på jagt efter tøj til julefrokosterne, kan man også lige nå at få ordnet neglene dertil.

Den berømte LAST CHANCE

De sidste 30 minutter af eventet på lørdag vil der være mulighed for at købe tøj til ekstra, ekstra gode priser.

Fra kl. 14.30-15.00 kan de besøgende gæster få LAST CHANCE tilbud, hvor sælgerne giver gode rabatter og tilbud for at få solgt ud inden afslutningen kl. 15.

“Vi kører allerede med det berømte LAST CHANCE koncept i Aarhus, og det er super populært. Det er en god måde for sælgerne at få solgt det sidste ud, samt perfekt for de købere der gerne lige vil spare lidt ekstra.

Det er som sagt ikke noget man skal gå glip af, og vi glæder os til at skyde årets allersidste Mega Kup i gang på lørdag.” afslutter Henriette.

Hvad: Mega Kup! Secondhand Marked
Hvor: Aalborg Freja, Vestre Fjordvej
Hvornår: Lørdag d. 8. december 12-15

Du kan læse mere om Mega Kup her.
Du kan booke en stand her.

Del artikel

Andre læser også