Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Med smag af mælkesnitte: Jule-cheesecake er kommet til byen

Af Emil Kjær Jørgensen

Julen er fyldt med fristelser, og nu er vi klar med endnu én …

Behag Din Smag på Gabels Torv er kendt og elsket for at lave byens bedste kop kaffe – men derudover tryller de også dagligt med bagværk af højeste kvalitet.

Jul er i høj grad lig med hyggelige traditioner, og det er efterhånden ved at blive en fast juletradition, at Behag Din Smag laver en julecheesecake af den anden verden.

Med smag af mælkesnitte: Jule-cheesecake er kommet til byen

Et julemirakel

For tredje år i træk er Behag Din Smags bud på den perfekte julecheesecake med både appelsin og blodappelsin, mens vi på bunden finder en fast crumble af økologiske, hjemmebagte brunkager.

“Jeg tør slet ikke at lave den om,” fortæller Lene, der er indehaver af Behag Din Smag.

Selvom vi har indtaget den uimodståelige kage både i 2020 og 2021, skulle vi naturligvis liiige forbi for at smage om Lene og Co. stadig har styr på julesmagene.

Vi kan heldigvis afsløre, at de igen i år er sluppet umådeligt godt fra kunstværket.

Selve ostemassen, der jo er det primære element i en cheesecake, smager stadig af (hold lige fast i bordkanten): Mælkesnitte!

Vi er ikke sikre på, hvordan det er lykkes dem; et gæt kunne være et strejf af honning? I hvert fald smager det voldsomt godt og med knas fra de hjemmebagte brunkager er vi tæt på en tur i himmerige.

Denne kunne meget vel blive en stærk juleafhængighed – og kalorier tæller jo ikke i december … vel?

Med smag af mælkesnitte: Jule-cheesecake er kommet til byen

Julecookie til folket …

Selvom der ikke må røres ved den efterhånden legendariske cheesecake, så har Behag Din Smag i år valgt at udvide deres cookie-sortiment med en… Ja, julecookie.

For at få den julede smag integreret i den sprøde kage, har man tilføjet hvid chokolade, hasselnød og smeltet sukkerstokke på toppen.

Er du i forvejen en sulten nisse efter cookies, så kan du roligt give denne variant et skud. Den er hverken kvalmende sød eller overkrydret med julekrydderier – i stedet får du blot en helt genial kage med diskret (og innovativ) smag af jul.

On the side kan du jo bestille én af Behag Din Smags forskellige julekaffer. Her vil vi gerne slå et slag for en såkaldt jule-mocha med mørk Valrhona-chokolade, dobbelt espresso-shot, amarette- og kanelsirup og mælk.

Så har du altså en menu, der vil gøre selveste Julemanden stolt!

Husk, at bagværket hos Behag Din Smag laves fra dag til dag i mindre portioner – så du kan altså risikere at gå forgæves, hvis andre julekageglade gæster har haft hurtigere sko på end dig. 

Del artikel

Andre læser også