Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Masser af mennesker i midtbyen igen: Nye tiltag fra Aalborg City skaber liv i byen

Af Emil Kjær Jørgensen

Går du en tur i Aalborgs gader i denne tid, er byen igen fuld af liv, glade dage og masser af mennesker, der nyder godt af de mange specialbutikker og det indbydende café- og restaurantliv.

Men skruer vi tiden tilbage til 11. marts 2020, var historien en helt anden.

Her blev hele landet lukket ned, og Aalborgs pulserende byliv blev på kort tid erstattet til en spøgelsesby med tomme gader, lukkede butikker og nærmest dommedagsagtig stemning.

Masser af mennesker i midtbyen igen: Nye tiltag fra Aalborg City skaber liv i byen

“Det er en dag, vi bare ikke glemmer. Det var helt surrealistisk at opleve, og det fik mig til at tænke: ‘Hvad nu hvis det bliver virkelighed en dag?’

Skrækscenariet for byens liv er jo, at den fysiske detailhandel bliver erstattet af handel på nettet, som mange eksempelvis gjorde brug af under corona-krisen,” fortæller Flemming Thingbak.

Masser af mennesker i midtbyen igen: Nye tiltag fra Aalborg City skaber liv i byen
Flemming Thingbak

En massiv indsats for at hjælpe detailhandlen

Men dommedagsscenariet kan vi godt pakke langt væk igen.

Aalborg City får løbende tal fra byens butikker og størstedelen melder, at de enten er på samme omsætningsniveau som samme tidspunkt sidste år – eller endda over.

Cityforeningen har også tællere rundt omkring i byen, der måler, hvor mange besøgende de centrale gågader har, og også her ligger man over niveauet fra sidste år.

“Det er vi selvfølgelig enormt glade for, men vi er bestemt ikke kommet sovende til det. Der er blevet gjort en massiv indsats – både fra butikkernes side, men også fra helt centralt hold,” forklarer Flemming.

Man er også gode til at italesætte parkeringsspørgsmålet, hvor der især er fokus på at oplyse, at Friis Shoppingcenter, Salling og de nye på Budolfi Plads og Østre Havn alene tilsammen har over 1000 p-pladser.

Da corona-krisen ramte Aalborg og resten af Danmark, gik man i det, som Flemming betegner som “løsnings-mode”

“Jeg kunne mærke, at vi skulle rykke hurtigt, hvis ikke vi skulle få varige ar af den her krise.

Jeg skrev en mail til borgmesteren, og en halv time senere havde jeg ham i røret, hvor vi fra start snakkede i konkrete løsninger og tiltag, som kunne hjælpe midtbyens butikker og restauranter,” siger Flemming.

Masser af mennesker i midtbyen igen: Nye tiltag fra Aalborg City skaber liv i byen
Borgmester
Thomas Kastrup-Larsen
Foto: © Lars Horn / Baghuset.
Dato: 19.06.18

Støttede straks op

Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen var ikke i tvivl om, at der skulle rykkes på krisen.

”Det var forstemmende og trist at gå rundt i Aalborgs gader under corona-krisen, og det blev meget tydeligt, hvor vigtig midtbyens liv er for hele kommunen.

”Hvis vi skal være en levende og stærk by, der både tiltrækker nye borgere og turister, er det meget centralt, at vi har en stærk detailhandel og et blomsterende restaurant- og caféliv.

Da Aalborg City henvendte sig, tog det mig ikke lang tid at vurdere, at kommunen naturligvis skulle støtte op,” fortæller borgmester Thomas Kastrup-Larsen til MigogAalborg.

Under sloganet “Kickstart efter corona” har Aalborg City i samarbejde med Aalborg Kommune igangsat en massiv kampagne for, at endnu flere folk får øjnene op for, hvad midtbyen i Aalborg har at byde på.

“Vi har fået konkrete midler til at igangsætte nogle ting, som vi ellers ikke havde økonomi til.  Vi har lavet en massiv markedsføring, som fortæller, at caféer og restauranter har åbent igen, og så har vi fået lavet to flotte reklamevideoer for vores skønne by,” siger Flemming.

Mange danskere vælger at holde sommerferie i Danmark i år, og på Vestkysten i Nordjylland er det næsten umuligt at opstøve et sommerhus.

“Langs kysterne sidder der mange turister, som nok gerne vil supplere sol og strand med en hyggelig tur til Aalborg, hvor de forhåbentlig køber lidt tøj, spiser noget lækkert mad og får en fed oplevelse.

Derfor markedsfører vi også byen både på tv og i forskellige aviser ved kysterne,” siger Flemming.

Masser af mennesker i midtbyen igen: Nye tiltag fra Aalborg City skaber liv i byen

Hyggelige loungeområder i midtbyen

Et af de helt konkrete initiativer i midtbyen, er de hyggelige sommerboder Aalborg City, Aalborg Kommune er gået sammen om.

De skal både skal skabe omsætning til byens restauranter og butikker i tiden efter corona, og ikke mindst skabe en hyggelig sommerstemning i byen.

Der er indtil videre opsat fire loungeområder i byen ved henholdsvis Bredegade, Slotsgade, Gravensgade og Gåsepigen, som efter planen skal være tilgængelige helt frem til starten af september, hvor der er Aalborg i Rødt.

Masser af mennesker i midtbyen igen: Nye tiltag fra Aalborg City skaber liv i byen

Ved Gåsepigen er der en Take Out og Aperol Spritz Bar, som San Giovanni står for, mens man i boden ved Bredegade kan nyde godt af dansk grønt som eksempelvis ærter, kirsebær, kartofler og naturligvis jordbær.

Du kan læse mere om de nye loungeområder her.

Loungeområderne og de andre corona-tiltag er gjort mulige på grund af et unikt samarbejde mellem mange forskellige instanser i byen.

Masser af mennesker i midtbyen igen: Nye tiltag fra Aalborg City skaber liv i byen
Foto: Aalborg CIty
Der er også etableret “grønne” områder i Gravensgade

“Vi er så taknemmelige for det samarbejde, som vi har med hele embedsværket og ikke mindst med en borgmester, der har hjertet på rette sted,” understreger Flemming Thingbak.

Det kan ikke hjælpe noget, at vi sidder i hver vores silo og løser problemerne. Der skal fællesskab til, og det emmer Aalborg virkelig af,” fortsætter Flemming.

En magisk jul i vente

Udviklingen af Aalborgs midtby stopper bestemt ikke ved de konkrete corona-tiltag.

“Vi har heldigvis en kommune, der prioriterer midtbyen, og vi glæder os til at store projekter som PlusBus og det nye Nytorv står færdigt, og giver os en endnu mere attraktiv by for både kunder, studerende, turister og nordjyder generelt,” siger Flemming.

Masser af mennesker i midtbyen igen: Nye tiltag fra Aalborg City skaber liv i byen
Foto: Stine Kjølby Christensen

Og selvom der stadig er et halvt år til jul, kan vi også godt begynde at glæde os til en fuldstændig magisk jul i midtbyen.

“I partnerskabet PULS er vi blevet enige om, at julen 2020 skal være endnu mere magisk end den plejer. Vi kan ikke røbe så meget, men vi kommer til at præsentere en række initiativer, der virkelig kommer til at skrue julestemningen helt i vejret i hele midtbyen,” lover Flemming.

Del artikel

Andre læser også