Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Løs uhyggelige mysterier og slip ud: To nye fede Escape Rooms åbner i Aalborgs midtby

Af Emil Kjær Jørgensen

Escape Rooms er virkelig blevet en populær aktivitet, der kan underholde både venner og familier, men også være en sjov, udfordrende og anderledes aktivitet til polterabender eller firmaarrangementer.

Nu kan vi her på MigogAalborg afsløre, at byen snart får to nye Escape Rooms, og i bunden af artiklen kan du helt eksklusivt få en særlig intro-pris, hvis du booker via denne artikel.

Nasha Pilgård, som har en kandidatgrad i historie, er nemlig ved at finpudse de sidste detaljer på Niels Ebbesens Gade 33A, hvor Zagadka Escape Games næste onsdag den 15. maj slår dørene op til løsning af mysterier og gåder.

Nasha har under sin uddannelse haft særligt fokus på russisk historie, og navnet Zagadka er det russiske ord for gåde, puzzle og enigma.

Derfor får de to Escape Rooms også et helt særligt fokus på at løse russiske mysterier og gåder.

“Jeg har altid haft en stor passion for russisk historie, og så kastede jeg mig bare ud i det.

Jeg har samarbejdet med en meget anerkendt amerikansk oplevelsesdesigner, hvor jeg har bidraget med min historiske viden, mens han har udført de mange idéer, som jeg har haft,” forklarer Nasha til MigogAalborg.

Løs uhyggelige mysterier og slip ud: To nye fede Escape Rooms åbner i Aalborgs midtby

Løs uhyggelige mysterier og slip ud: To nye fede Escape Rooms åbner i Aalborgs midtby
Nasha Pilgård Vej foran indgangen til det nye Escape Room i Niels Ebbesens Gade

Det kan vi se frem til

Her på MigogAalborg har vi allerede været forbi for at få et smugkig på de to Escape Rooms, og der ser virkelig ud til at vente folk en både autentisk, sjov og med en god portion uhygge.

Det første Escape Room er navngivet Djatlov mysteriet og beskrives således:

“I februar 1959 forsvandt ni unge erfarne bjergvandrere ved Kholat Syakhl i Uralbjergene, nu kendt som Djatlov passet, opkaldt efter lederen af ekspeditionen, Igor Djatlov.

Deres lejr blev fundet langt fra deres planlagte rute og deres lig spredt efter de formodentligt var flygtet fra deres lejr i blind rædsel.

Der er masser af teorier om hvad der skete den nat, nogle af dem vildere end andre, men vi har stadig ingen svar.

Året er 1975 og jeres informant ved det Sovjetiske Militær Arkiv har modvilligt givet jer adgang til bevismaterialet.

I har en time før beviserne låses væk for evigt, og enhver chance for svar med dem.”

Djatlov mysteriet har en tidsbegrænsning på 60 minutter, kan spilles for 2-5 spillere og har sværhedsgraden middel.

Løs uhyggelige mysterier og slip ud: To nye fede Escape Rooms åbner i Aalborgs midtby
Djatlov Mysteriet

GULAG-flugten

Det andet Escape Room er navngivet GULAG-flugten, som Nasha skrev speciale om på universitetet.

Det helt specielle ved dette Escape Room er, at det er delt op i to, hvor man starter i en uhyggelig og mørk celle. GULAG-flugten beskrives således:

“Sibiriens hårde klima, lange afstande fra civilisation og jeres mangel på udstyr og rejsedokumenter har længe stoppet jer fra at flygte fra den tvangsarbejdslejr, hvori I er placeret for kontrarevolutionære forbrydelser, som i aldrig har deltaget i.

Men en nat hvisker en stemme udefra ind i barakken, og giver jer den første hint af håb om en mulig flugt …. Hvis I altså skynder jer!”

GULAG-flugten har en tidsbegrænsning på 60 minutter, kan spilles for 2-5 spillere og har sværhedsgraden udfordring.

Løs uhyggelige mysterier og slip ud: To nye fede Escape Rooms åbner i Aalborgs midtby
GULAG Mysteriet

Alt er klar til åbningen

De seneste uger er blevet brugt til at finpudse mysterierne og ikke mindst udføre en masse prøve-spil i de nye Escape Rooms.

“Tilkendegivelserne fra folk har været meget positive, og de fortæller, at det både er sjovt og udfordrende,” forklarer Nasha.

Spillene i Zagadka Games er egnet fra 14 år.

Hele Escape Games-genren fik et ordentligt hak i populariteten, da flere mennesker på tragisk vis mistede livet i et Escape Room i Polen, da de ikke kunne komme ud under en brand.

Men Nasha fortæller, at der er fuldstændigt styr på sikkerheden.

“Alt er videoovervåget, og dørene er aldrig rigtig låst, så man kan altid komme ud, hvis der opstår en nødssituation, eller hvis man bliver utryg.”

Få en særlig rabat med MigogAalborg

Helt eksklusivt kan du booke til en særlig intropris via dette link – Book i billet-linket her

Du kan kun booke introprisen frem til torsdag d. 16. maj ved midnat, og der er et begrænset antal intro-billetter i salg.

OBS! Når du først har booket intro-tilbuddet bestemmer du selv, hvilken dato du ønsker at benytte pladserne på. Gælder resten af 2019.

Hvis I eksempelvis er to personer, så bliver prisen 200 kr. per person (normalpris 250 kr. per person).

Det er vigtigt, at når I har booket billetterne, så skal man kontakte Zagadka Escape Games og aftale dato og tidspunkt.

 

Del artikel

Andre læser også