Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbnede i dag: Her er Aalborgs nye Deli & Vinbar

Af Stine Kjølby Christensen

I dag blev Hasseris Bymidte en specialbutik rigere.

Dagen var nemlig kommet, hvor Dennis Juhl og hans partner Frederik Østeraa kunne byde aalborgenserne inden for i deres helt nye franskinspirerede deli- og vinbar.

Butikken er blevet bygget til formålet – og selvom, at vi for nogle måneder siden besøgte Dennis og Frederik på byggepladsen, hvor de begejstrede visualiserede det nye koncept for os, så gav det alligevel først rigtig mening, da vi i dag trådte ind i Latur.

Åbnede i dag: Her er Aalborgs nye Deli & Vinbar Åbnede i dag: Her er Aalborgs nye Deli & Vinbar

Franske toner flød ud af højtalerne, mens vinflasker fra nær og fjern blev åbnet om ørene på én – og delikatessen bugnede mildest talt af lækkerier fra samtlige verdenshjørner.

Vil tilbyde noget nyt i Aalborg

Stemningen, lokalerne og menukortet var gennemført – men dog genkendeligt.

Hos Latur har Dennis og Frederik nemlig samlet det bedste fra deres restauranter Textur og Struktur, og “blot” tilsat sydlandsk charme og et delikatesseudvalg, der giver én følelsen af at træde ind på en fransk fortovs-deli i Paris.

“Vi vil gerne tilbyde noget, som man ikke ellers kan få fat i i Aalborg. Eksempelvis har vi verdens bedste honning fra Tasmanien, nogle helt særlige eddiker og selvfølgelig også råvarer, som vi selv producerer,” siger Dennis Juhl i dag ved åbningen.

“Vi vil gerne give forbrugeren mulighed for at købe noget i restaurantkvalitet, som man selv kan trylle med derhjemme. Derfor tilbyder vi også produkter, som vi selv bruger i restauranterne og selv har udvalgt.”

Åbnede i dag: Her er Aalborgs nye Deli & Vinbar Åbnede i dag: Her er Aalborgs nye Deli & Vinbar

Er du mere modig end gennemsnittet, så kan du blandt andet stifte bekendtskab med flere forskellige slags “dåsemad”, der måske ikke ligefrem skriger “luksus” i en danskers øre – i andre europæiske storbyer er det dog en helt anden snak.

“Når man sidder på en café i Lissabon er det jo ikke unormalt, at de kommer ind med en forret i fire forskellige dåser.

Hos os kan man f.eks. få alt fra stør-filet i hvidvin, blåmuslinger i escabeche til sardiner i olivenolie og citron eller blæksprutte – altsammen utrolig lækkert dåsemad serveret på hjemmebagt surdejsbrød,” forklarer Dennis Juhl.

Åbnede i dag: Her er Aalborgs nye Deli & Vinbar

Åbnede i dag: Her er Aalborgs nye Deli & VinbarDu kan handle ind til hjemmemenuen alle hverdage fra kl. 10-17.30 samt 10-20 i weekenderne.

Har du mere lyst til at nyde lækkerierne i caféen, så kan det gøres både ude og inde – til enten lyden af fransk musik eller bymidtens rislende fontæner.

Åbnede i dag: Her er Aalborgs nye Deli & Vinbar

Lækre retter og vine – til ethvert humør og enhver pengepung

Udover at være en delikatesse så skal de nye lokaler også fungere som frokostcafé og vinbar, hvor gæsterne kan nyde alt fra en nybagt surdejsbolle med en god skive ost til en sandwich med valgfrit charcuteri eller en varm simreret – selvfølgelig magen til dem, du kan købe med hjem om aftenen.

Åbnede i dag: Her er Aalborgs nye Deli & Vinbar

Åbnede i dag: Her er Aalborgs nye Deli & Vinbar

Vinkortet byder på omkring 250 forskellige vine i næsten lige så mange forskellige prisklasser. Et glas vin spænder bredt fra 55 kr. og op til 175 kr., mens en flaske fås fra 295 kr. og helt op til 9000 kr.

“Vores erfaring fra restauranterne siger os, at der er et fint marked for både dyre og billigere vine.

Derfor har vi også valgt at have et bredt sortiment, hvor alle smagspaletter kan blive imødekommet,” siger Dennis.

Åbnede i dag: Her er Aalborgs nye Deli & Vinbar

Åbnede i dag: Her er Aalborgs nye Deli & Vinbar

Plads til selskaber og private dining

I det store vinskab – der kan beundres fra caféen – er der både spanske, franske, amerikanske og kinesiske vine på flaske og er man interesseret, så følger der naturligvis en god historie med.

Planen er ligeledes, at vinen (og lokalerne) skal danne ramme for særlige vinaftener og selskaber, hvor maden fra søsterrestauranterne skal kunne nydes i et privat dining lokale.

“Selskabslokalet kan rumme en 50-60 personer, og vil man have en femretters fra Textur, så kan man dét. Er man mere til de klassisk franske menuer og vine, så kan Struktur levere dét.

Det bliver med andre ord et alsidigt sted, hvor tankegangen fra den franske deli og vinbaruniverset kan mødes,” fortæller Dennis Juhl.

Hvad: Åbning af Latur Deli & Vinbar
Hvor: Hasseris Bymidte
Hvornår: Alle hverdage fra kl. 10-17.30 samt 10-20 i weekenderne.

Dyk ned i menukortet mm. lige her.

Del artikel

Andre læser også