Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kendt fra DR: Lasse Dein gæster Aalborg med gratis talk

Foto: Hedda Rysstad
Foto: Hedda Rysstad

Lasse Dein er kun 28 år og har allerede etableret en karriere som knivskarp satiriker, skuespiller og musiker.

Hvis ikke du allerede følger ham på Instagram, hvor han ofte er god for en sjov sketch, har du måske set ham på DR som en del af deres talenthold eller i tv-serien Maskulin, som han både spiller i og instruerer.

Uanset hvad dit forhold er til det unge talent, får du mulighed for at møde ham, når Vor Frelser Kirke inviterer til en gratis talk med Lasse under kirkens smukke hvælvinger torsdag den 11. april kl. 19.30.

En aften med refleksion og humor

Kirken skriver:

“Aftenen vil være fyldt med refleksion og humor, når han og præst Jesper Fodgaard indleder en dialog om nogle af livets helt store spørgsmål.

Samtalen vil blandt andet berøre temaer såsom mod, sårbarhed og kvartvejskriser med spørgsmålene: Hvordan finder vi vej i livet? Hvad er et godt liv? Hvornår skal man være modig? Hvorfor kan det være så svært at vise sårbarhed og tvivl? Og hvem har egentlig fundet på ordet kvartvejskrise?”

Arrangementet begynder klokken 19.30, og dørene åbnes klokken 19.00. Der serveres gratis kaffe og the, og der vil være mulighed for at købe øl eller sodavand i kirkens café. 

Om Lasse Dein:

Lasse Dein er et af Danmarks mest spændende ”i-20’erne-mennesker” og er kendt for sit alsidige talent. Han har blandt andet gjort sig bemærket som satiriker på DR’s talenthold, instruktør og skuespiller i tv-serien ”Maskulin”, vært for podcasten ”Mellem projekter”, foredragsholder, musiker og senest som modtager af en Robert-pris for titelsangen til Hella Joofs film ”Meter i Sekundet”.

Hvornår: 11. april klokken 19.30
Hvor: Annebergvej 2, Aalborg Vestby
Pris: Gratis

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.