Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efterlyser tyvekoster: Aalborg-bar tilbyder 1 års forbrug af øl som findeløn

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Lørdag havde Proud Mary i Jomfru Ane Gade besøg af en langfingret ung mand.

I stedet for at holde sig til de våde varer besluttede han sig for at stjæle to musikafspillere.

Tyveriet gør selvsagt baren kede af det, og derfor har de i dag delt en efterlysning på Facebook.

Få 1 års forbrug af øl

De skriver, at tyven havde en sort/blå North Face dunjakke på og fik fra Proud Mary og videre op i gågaden lørdag den 23. marts klokken 12.30.

“Kender du en der for nylig er kommet i besiddelse af 2 stk CDJ-3000 afspillere? Hjælp os med at fange tyven – eller bringe vores udstyr tilbage til os!”

Kan du hjælpe Proud Mary, får du en ret vild findeløn. De udlover nemlig en dusør på 1 års forbrug af øl for at hjælpe dem med enten at finde tyven og/eller bringe udstyret tilbage til dem.

Efterlyser tyvekoster: Aalborg-bar tilbyder 1 års forbrug af øl som findeløn
Dette er musikafspillerne, der blev stjålet fra Proud Mary.

Se hele opslaget her.

Del artikel

Andre læser også