Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe nyhed afsløret: Lagkagehuset åbner inde midt i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

Lagkagehuset er de seneste år blevet Danmarks førende bager-kæde med deres lækre udvalg af kager og bagværk.

Hidtil har det kun været i Skalborg, man har kunne nyde godt af Lagkagehusets lækkerier her i Aalborg.

Men det ændrer sig i det nye år.

MigogAalborg kan nu afsløre, at Lagkagehuset i 2019 åbner en kæmpe afdeling i Aalborgs midtby. Det bliver i det nyåbnede Magasin, hvor Lagkagehuset kommer til at ligge med facade ud til Nørregade.

Kæmpe nyhed afsløret: Lagkagehuset åbner inde midt i Aalborg

Magasin og Lagkagehuset ligger sammen i andre byer

Magasin bekræfter nyheden over for MigogAalborg, og det giver i det hele taget god mening, da Lagkagehuset også har afdelinger i Magasin i Århus, Lyngby og på Kgs. Nytorv i København.

“Vores kundematch passer bare rigtig godt til hinanden, og hele konceptet med kombineret bager og café er også helt ideel for vores kundesegment, der gerne vil forkæle sig selv både i og mellem deres shopping,” fortæller Ricky Van Overeem, Head of Food i Magasin, til MigogAalborg.

Kæmpe nyhed afsløret: Lagkagehuset åbner inde midt i Aalborg

Men det bliver bedre endnu.

Den nye Aalborg-afdeling kommer til at rumme intet mindre end 127 kvadratmeter – og bliver altså tredobbelt størrelse af afdelingen i Århus.

“Lagkagehusets afdeling i Århus er den, vi har allerstørst succes med pr. kvadratmeter, og her har den gode placering ud mod Strøget rigtig meget at sige. Dog er vi lidt udfordret på pladsen dernede, hvorimod at afdelingen i Aalborg bliver fuldstændig optimal både på størrelse og placering.

Derfor forventer vi selvfølgelig også, at det bliver en stor succes og samtidigt kan gavne de andre butikker,” forklarer Ricky Van Overeem.

Kæmpe nyhed afsløret: Lagkagehuset åbner inde midt i Aalborg
Foto: Lagkagehuset

Masser af plads indenfor og udeservering

Der bliver masser af plads til at nyde kagerne, brødet, kaffen og deres helt vildt lækre sandwich i butikken. Derudover bliver der også udeservering ud mod Nørregade.

“Afdelingen i Magasin kommer både til at tilbyde hurtig takeaway, men også den mere afslappende caféstemning med mulighed for udeservering i form af morgenbrød, frokost, kage, eftermiddagskaffe – eller en kold fadøl,” forklarer han.

Kæmpe nyhed afsløret: Lagkagehuset åbner inde midt i Aalborg
Foto: Lagkagehuset

Aftalen med Lagkagehuset har været på tegnebrættet i et lille års tid, men da indflytningen kommer til at kræve en større ombygning af den facade, som i dag vender mod Nørregade, så har flere ting, skulle falde på plads.

“Det har været et kompliceret stykke med forskellige udfordringer omkring renovationen, men nu er formaliteterne endelig faldet på plads. Det er svært at sige, hvornår vi står endeligt klar til åbningen – men vi forventer, at det bliver omkring marts eller april 2019.

Nogle gange tager de gode ting lidt ekstra tid, men vi har meget store forventninger – og vi glæder os helt vildt,” slutter Ricky Van Overeem, Head of Food i Magasin.

Del artikel

Andre læser også