Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nordjyllands største esport-event: Kvart million i præmiepuljen i Gigantium

Af Michael Qureshi

Nordjyllands største esportevent tiltrækker spilleentusiaster og professionelle gamere med stort set-up og imponerende pengesum.

Når den 24. udgave af esportsfestivalen Geeks Gone Wild senere på måneden den 25. – 27. januar afvikles i Gigantium, vil de dygtigste blandt deltagerne forlade arrangementet med en del mere på bankbogen end da de kom.

Hele 250.000 kr. fordelt på syv puljer og seks forskellige spil drejer det sig om.

Den største pulje er på 145.000 kr. og udloddes i forbindelse med turneringen i CS:GO for professionelle hold.

Her deltager følgende hold: Ex-Fragsters (tidl top 30 hold i verden), Golden Gitte (vinder af NPF 2018 og 3. plads til GGW sidste år), Tricked Esport ( Vinder af GGW sidste år samt 2. plads NPF i 2018) og team Unknown (nuværende nr. 7 på den danske rangliste).

Danmarks største Fortnite-turnering

Herudover er der 35.000 kr. i turnering for semiprofesionelle CS:GO spillere, 15.000 kr. i Player unknowns battleground-turneringen, tilsvarende 15.000 kr. i League of legends, FIFA 19 og Fortnite.

Det er i øvrigt den største Fortnite-turnering på dansk grund, og det har vi tidligere skrevet en artikel om – læs den her.

Sidst men ikke mindst er der 10.000 kr. i puljen til NHL-turneringen, som dækker over den nordamerikanske ishockey-liga NHL.

Det er endda en ret sjov detalje, at Final Four afholdes i Gigantium samme weekend, hvor Aalborg Pirates kan hente pokalguldet hjem igen.

Final Four i samme weekend

Final Four dækker over den store weekend, hvor både semifinaler og finale i pokalturneringen afvikles i en arena på to dage.

Finalerne i turneringerne afvikles på en stor scene i Gigantium, hvor publikum kan følge spillerne på storskærm.

Billetter til Geeks Gone Wild kan købes på ggw.dk. Man kan både købe deltagerbilletter, så man kan sidde med sin egen computer og spille med hele weekenden, og dagsbilletter hvis man gerne vil se turneringerne og besøge de mange stande.

Hvad: esport-event Geeks Gone Wild
Hvor: Gigantium
Hvornår: 25-27 januar 2019
Billetinfo her

Del artikel

Andre læser også