Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Krydstogtssæsonen slutter brat: Kendt skib tvunget til at aflyse anløb i Aalborg

Af Michael Qureshi

Siden maj har vi været vant til at se de gigantiske krydstogtsskibe anløbe på Aalborgs Havnefront.

Både amerikanske, britiske og skandinaviske krydstogtsskibe har været et smut forbi Aalborg i år.

Planen var, at det smukke krydstogtsskib AIDAaura, med den karakteristiske kyssemund på fronten, skulle have afsluttet krydstogtssæsonen på lørdag d. 26. oktober.

Men det bliver desværre ikke en realitet.

Kraftig vind truer natten mellem fredag og lørdag

Skibet er nemlig tvunget til aflysning af turen.

“På lørdag skulle vi efter planen have besøg af det karismatiske krydstogtskib, AIDAaura, som en fantastisk afslutning på krydstogtsæsonen 2019.

Desværre har skibet været nødt til at aflyse anløbet ved Honnørkajen i sidste øjeblik på grund af kraftig vind natten mellem fredag og lørdag.

Det er drøn ærgerligt, at vi ikke får den ønskede afslutning på krydstogtsæsonen, men sådan er vilkårene på søen,” skriver Aalborg Havn i en meddelelse torsdag eftermiddag.

Dermed slutter krydstogtssæsonen 2019 i Aalborg meget brat og på en ærgerlig måde, men vi kan allerede glæde os til at se de mange flotte skibe og byde turister velkommen næste år.

2020 bliver nemlig en rekordsæson, hvor der er planlagt hele 45 anløb i Aalborg Havn. I år modtog byen 32 krydstogtsskibe, mens rekordsæsonen var 2017 med 36 anløb.

Del artikel

Andre læser også