Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt stykke får stor opmærksomhed: Kom til forpremiere på Aalborg Teater

Af Stine Kjølby Christensen

Et nyt år betyder nye muligheder.

Måske har du allerede nu besluttet dig for, at 2019 bliver året, hvor du tager ja-hatten på og springer ud i alle de oplevelser, der krydser din vej?

I så fald har vi allerede den første klar til dig.

I samarbejde med Aalborg Teater har vi hos MigogAalborg nemlig fået stablet et arrangement på benene, der er noget udover det sædvanlige.

En fuldbyrdet teateroplevelse

Den første uge i januar, nærmere bestemt d. 8. januar, vil vi gerne invitere jer til en helt eksklusiv forpremiere på Aalborg Teater.

Udover at opleve teaterets nyeste forestilling på Store Scene som de første, byder aftenen også på en fantastisk treretters menu inkl. drikkevarer i teaterets populære restaurant Aalborg Teatercafé samt en rundvisning på det 140 år gamle teater.

Nyt stykke får stor opmærksomhed: Kom til forpremiere på Aalborg Teater

Der kommer med andre ord ikke til at mangle noget – overhovedet!

Alt sammen til den eksklusive pris på kun 399 kr. pr. person.

Aftenens program er som følger:

16.30: Rundvisning på teateret

17.30: Spisning (treretters menu med to genstande):

Cremet jordskokkesuppe med tigerrejer og citron

Rosastegt kalv med pomme fondant, rødbede, pastinak, løg og sherry sauce

Hvid og mørk chokolade med nougat, marcipan og vaniljeis

19.30: Forpremiere på forestillingen Blodbadets Gud

Pris: 399 kr.

Billetterne sælges i meget begrænset antal, og du kan allerede nu sikre dig din her.

En af de mest populære forestillinger på Broadway

Aftenens forestilling bliver Blodbadets Gud, der allerede har gjort sig mere end bemærket på de sociale medier.

Forestillingen handler nemlig om “kunsten” at være overbeskyttende curlingforælder, og i den forbindelse lavede Aalborg Teater et ret genialt stunt – læs om det her.

De “opfandt” en besked på forældreintra – med inspiration fra virkeligheden – om en bekymret mor, der frygtede konsekvenserne af den usunde menu til klassens kommende børnefødselsdage.

Denne besked endte senere på Anders Hemmingsens Instagram, og det fik virkelig folk til tasterne.

Begrebet curlingforældre er åbenlyst noget, de fleste kender til – og i den grad har en holdning til.

På denne aften bliver der dog ingen grund til at hidse sig op.

I stedet kan du bare læne dig tilbage og nyde godt af én af de sjoveste, og mest spillede forestillinger på Broadway siden 2000.

Forestillingen er altså både genial underholdning – men også nutidig og relevant for det samfund, der omgiver os.

Skulle du have lyst til at springe forspillet med rundvisning og spisning over, så har vi også arrangeret, at du kan “nøjes” med selve forestillingen til en billetpris på kun 130 kr. pr. person (inklusive én drikkevare).

Billetterne kan købes her.

Nyt stykke får stor opmærksomhed: Kom til forpremiere på Aalborg Teater

Teateret er for alle

Fordommene om, at teateroplevelser kun er for bestemte generationer eller folk med bestemte interesser, er for længst manet til jorden.

At de fleste visuelle oplevelser, vi giver os selv i dag, oftere og oftere foregår digitalt på en skærm, gør kun teaterforestillingen endnu stærkere.

Nyt stykke får stor opmærksomhed: Kom til forpremiere på Aalborg Teater

Teateret er ikke blot en scene for kunsten, men også et sted, hvor du kan grine og græde i selskab med vaskeægte mennesker – uden at blive afbrudt af dårlig internetforbindelse eller en daggammel opvask, der kalder.

Her er du helt tæt på historien: i så høj grad, at du næsten selv kunne være med på scenen.

Uanset om du er trofast teatergænger eller ikke har været der siden folkeskolen – eller du måske endda har din allerførste gang til gode, så er denne aften altså oplagt.

Her får du nemlig en lille bid af det hele.

Du kan købe billetter til selve forpremieren her og billetter til helaftensoplevelsen her.

Vi glæder os til at se jer.

Del artikel

Andre læser også