Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Klokken 9 begynder retssag: Det skal der ske dag for dag

Af Stine Kjølby Christensen

I dag kl. 9 starter retssagen i Mia-sagen.

Retssagen skal vare over ni dage og er dag for dag opdelt efter et program, der i sidste ende skal føre frem til den endelige strafudmåling for tiltalte.

De første seks retsdage er afsat til bevisførelse, der blandt andet indbefatter vidneforklaringer, mens de sidste tre bruges på at afslutte sagen.

Sagen er berammet ved Retten i Aalborg som en nævningesag den 7. – 9. juni, 12.- 14. juni og 27.- 29. juni 2023.

Det skal der ske i dag

I dag, den 7. juni, skal tiltalte afhøres. Her vil der forventeligt komme flest detaljer frem fra drabsnatten.

Den 37-årige tiltalte har erkendt sig skyldig i usømmelig omgang med lig, men nægter sig skyldig i drabet. Dette vil sandsynligvis blive et af hovedpunkterne i tiltaltes afhøring; forklaringen på, hvordan Mia i sidste ende er død uden hans skyld.

I morgen, den 8. juni, står ligeledes på afhøring af tiltalte, hvorefter de næste dage bruges på at afhøre en række vidner samt forelægge dokumentation af beviser.

Retssagen forventer at forløbe således:

1. Retsdag: Afhøring af tiltalte

2. Retsdag: Afhøring af tiltalte

3. Retsdag: Civile vidner

4. Retsdag: Politividner og retsmediciner

5. Retsdag: Civile vidner

6. Retsdag: Dokumentation

7. Retsdag: Procedure for skyld

8. Retsdag: Votering og skyldskendelse

9. Retsdag: Evt. procedure om sanktion og dom

Alle retsdage er berammet fra kl. 9.00 til 15.00. Ændringer kan forekomme.

Ifølge den foreløbige tidsplan lægges der op til, at skyldkendelse kan afsiges den 28. juni og dom afsiges den 29. juni 2023.

Del artikel