Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hjælp lige ved hånden: Aalborg Kommune er klar med ny BorgerApp

Af Emil Kjær Jørgensen

Verden bliver stadig mere og mere digital, og de fleste af dagens gøremål kan efterhånden klares med et enkelt tryk på din mobil eller tablet.

Og nu er det også blevet langt nemmere at være borger her i Aalborg.

Aalborg Kommune er nemlig klar med en helt ny app, BorgerApp, hvor du kan se kommunens digitale selvbetjeningstilbud samt finde informationer om kommunens afdelinger direkte på mobil eller tablet.

Hjælp lige ved hånden: Aalborg Kommune er klar med ny BorgerApp

Appen er naturligvis helt gratis at hente, og den er fuldstændig fri for irriterende reklamer og andet forstyrrende.

Sådan fungerer BorgerApp

BorgerApp er helt enkelt delt op i kategorier som eksempelvis Affald, Bolig og flytning, Familie, børn og unge, Læge og sygesikring, Pas og kørekort, Ældre.

Hjælp lige ved hånden: Aalborg Kommune er klar med ny BorgerApp

Skal du eksempelvis melde flytning, søge boligstøtte, skifte læge, bestille nyt pas eller noget helt andet, så kan du få direkte adgang og hjælp 24 timer i døgnet.

Hvis du har brug for yderligere hjælp, vil der altid stå den nærmeste kontakt, åbningstider o.lign. til den afdeling eller myndighed, du skal have fat i.

Hjælp lige ved hånden: Aalborg Kommune er klar med ny BorgerApp

“Mange af vores servicetilbud bliver i disse år digitale, og borgerne skal i højere grad selv indberette de nødvendige oplysninger til kommunen.

Med BorgerApp vil vi gerne gøre det nemmere for den enkelte at benytte de digitale selvbetjeningsløsninger og søge hjælp til at gennemføre dem, ligesom vi også ønsker at give en mere tilgængelig information om kommunens afdelinger,” fortæller kontorchef Dorthe Jespersgaard fra Borgerservice.

Find den afdeling eller myndighed du skal bruge

Når du finder den information, som er relevant for dig eller personen du hjælper, kan du bruge delefunktionen og sende et direkte link til informationen– enten via SMS eller mail.

Udover en udførlig liste med services, kan du i BorgerApp’en også finde funktionen “Kort”, hvor du via et interaktivt kort kan se helt nøjagtigt hvor mange af kommunens afdelinger og myndigheder er placeret.

Hjælp lige ved hånden: Aalborg Kommune er klar med ny BorgerApp

Du kan eksempelvis finde byens genbrugspladser, biblioteker, borgerservice, forvaltninger osv.

Stederne er også oplistet på listeform i punktet “Steder” – her kan du finde adresse, kontaktinfo og relevante links på selvsamme steder.

Hjælp lige ved hånden: Aalborg Kommune er klar med ny BorgerApp

BorgerApp findes både til Android, iPhone/iPad og Windows Phone og kan hentes gratis i Google Play eller App Store.

Første gang du åbner BorgerApp, skal du oplyse, hvilken kommune du bor i.

Del artikel

Andre læser også