Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ejendom på gågaden skal rives ned: Her er planerne for det nye byggeri

Af Christine Luca Hornemann

Tidligere på måneden kunne MigogAalborg berette om, at Kebab House efter 35 år nu er flyttet fra Bredegade 12 ind i nye lokaler i Danmarksgade

En af årsagerne til det er blandt andet, at man har planer om et nyt byggeri, som er i høring hos By -og Landskabsforvaltningen.

City-Ejendomme Aalborg har ejet bygningen siden 1994, og renoverede bygningen for 17 år siden.

De kan konkludere, at bygningen ikke kan holde til mere, og derfor er et nyt spændende byggeprojekt på vej i Aalborgs midtby.

Sådan kommer projektet til at se ud

I øjeblikket er der nabohøring i forhold til projektet.

Der har været stor debat omkring byggeriet og højden, men byggeriet er faktisk lavere end flere af de omkringliggende bygninger.

Da projektet blev godkendt i Byrådet, stemte det Konservative Folkeparti og Enhedslisten imod planerne for området omkring Bredegade Torv.

”Jeg er glad for, at borgerne bliver hørt. Men man er nødt til at kende til baggrunden for bygningen,” fortæller Hans Andersen, som er direktør for City-Ejendomme Aalborg til MigogAalborg Bolig.

Ejendom på gågaden skal rives ned: Her er planerne for det nye byggeri

Projektet er delt op i to adresser, hvor Bredegade 10 er i forlængelse med Bredegade 8, hvorimod Bredegade 12 er en seperat bygning, hvor alle facaderne kan ses.

Bredegade 10 får tre nye lejligheder med altaner, samt nyt butikslokale i stueetagen.

I Bredegade 12 kommer der otte lejligheder, også med nye butikslokaler i stueetagen.

Tankerne bag projektet har været at tænke rekreativt, hvorfor der også kommer grønne tage.

Ejendom på gågaden skal rives ned: Her er planerne for det nye byggeri

Ejendom på gågaden skal rives ned: Her er planerne for det nye byggeri

Pølsevognen på Bredegade Torv bliver på lokationen.

Dog sker der en positiv ændring, da området bliver mere rekreativt.

Det bliver til en mindre lommepark, hvor der bliver plantet lidt træer med mere.

”Vi har et ønske om, at Aalborg Kommune bør skabe noget mere miljø i området omkring Vor Frue kirke med lidt bænke, grønne træer og måske en mindre legeplads.

Det vil skabe mere liv omkring kirken, hvor fok kan gøre ophold.

De nuværende træer ved Pølsemanden bevares, og stedet fungerer fint som en mindre lommepark for borgerne,” fortæller Hans Andersen.

Der kommer ligeledes ny beplantning mellem nummer 10 og 12.

Bredegade 12 renoveret tilbage i 2001

Den bygning som har været det helt store samtaleemne er Bredegade 12.

Bygningen er før blevet renoveret tilbage i 2001 for 1.5 mio. Her blev der udbedret sætningsskader, og bygget en ny gavl op, da murværket var meget sætningsskadet.

Ejendom på gågaden skal rives ned: Her er planerne for det nye byggeri Ejendom på gågaden skal rives ned: Her er planerne for det nye byggeri

“Det var en ret omfattende renovering, hvor der blev udskiftet mange skadede mursten.

Derudover blev de store revnedannelser udbedret, men desværre spildte penge, som det kan ses i dag på bygningen, der lider under store nye sætningsskader, der er kommet sidenhen,” fortæller Hans Andersen.

Ejendom på gågaden skal rives ned: Her er planerne for det nye byggeri

Cafe og butikslokalerne er af ældre dato, og i lokalet på hjørnet af bygningen, hvor City Blomster i øjeblikket har til huse, er der ikke engang et toilet til, og der er meget lavt til loftet.

”Lovgivningen skal overholdes, hvor der bl.a. skal tænkes på handicapvenlige adgangsveje.

Vi har en stor interesse i, at Bredegade Torv fortsat er et smukt og aktivt sted i Aalborgmidtby.

Hvis ikke vi husker at vedligeholde byen, så kan vi risikere at have med en spøgelsesbygning at gøre om nogle år,” fortæller Hans Andersen.

Kebab House er flyttet

Lejerne i Bredegade 12 har grundet nedrivningen fået en slut dato til at blive i lokalerne. Kebab House, som har haft samme beliggenhed i 35 år, er allerede rykket ud, og flyttet i nye lokaler i Danmarksgade.

”Vi har stadig et godt forhold til vores lejere, og har i fællesskab fundet gode løsninger.

Vi ønsker at lejerne kommer tilbage. Jeg er personligt selv stor fortaler for, at vi får en blomsterbutik igen samt cafeliv på Bredegade Torv.

Når projektet står helt færdigt, så er der ingen tvivl om at vi ringer til Kebab House og City Blomster, og hører om de vil tilbage til Bredegade Torv,” fortæller Hans Andersen

De lokaler, som Kebab House tidligere husede, kan man nu korttidsleje frem til 31. oktober 2019.

Prøv Aalborgs helt nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Ejendom på gågaden skal rives ned: Her er planerne for det nye byggeri

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.

Del artikel

Andre læser også