Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mysteriet er løst: Efter 35 år åbner Kebab House i morgen et nyt sted

Af Emil Kjær Jørgensen

Aalborg er vokset meget på madfronten de seneste år, hvor den ene spændende restaurant efter den anden er åbnet i byen.

Men byen har heldigvis også stadig sine kultsteder, som aalborgenserne elsker meget højt.

En af dem er Kebab House på Bredegade. Den har ligget på samme sted siden 1983, og siden 1997 har Nasser Haoui serveret lækker kebab og andre grill-klassikere til det sultne folk.

Men forvirringen var total, da vi forleden kunne konstatere, at Kebab House var lukket i Bredegade uden at der var noget information omkring, hvor den så åbnede henne.

Mysteriet er løst: Efter 35 år åbner Kebab House i morgen et nyt sted
Det er dette syn, som forbipasserende har mødt på Bredegade 12 det seneste stykke tid.

Er Kebab House lukket?

Mange forbipasserende er nok gået forbi Kebab House på Bredegade med bange anelser. Det eneste man har set, er nemlig lukkede døre, og et skilt med “Lokalerne kan korttidslejes frem til 31.10.2019” fra City-Ejendomme.

Planen er, at bygningen i Bredegade 12 skal rives ned og bygges op som nyt moderne kompleks.

“Jeg er selvfølgelig træt af at flytte fra den beliggenhed, som kunderne har kendt i 35 år,” siger Nasser til MigogAalborg.

Men vi kan alle ånde lettede op.

Kebab House genåbner nemlig i helt nye lokaler på Danmarksgade 45, kun 200 meter fra Bredegade 12.

Mysteriet er løst: Efter 35 år åbner Kebab House i morgen et nyt sted
Kebab House på Danmarksgade 45

“Jeg kommer til at køre fuldstændig samme koncept, som jeg plejer. Det er det, som kunderne elsker og efterspørger,” fortæller Nasser fra den nye lokation, mens han går og får de sidste småting på plads inden åbningen.

Kebab House åbner op i de nye lokaler i morgen torsdag d. 4. oktober, og selvom konceptet bliver det samme, er der én enkelt – og måske meget væsentlig ændring.

“Huslejen er lidt billigere her på Danmarksgade, så derfor sætter vi selvfølgelig også priserne en lille smule ned,” lover Nasser.

Del artikel

Andre læser også