Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helmuth på nye hænder: Nye ejere kører konceptet videre

Af Michael Qureshi

Helmuth Bar & Kitchen har de seneste år været et af Aalborgs helt store hot-spots både som restaurant og som cocktailbar.

Derfor kommer det sandsynligvis som lidt af en bombe, at Lars Helmuth nu afslører over for MigogAalborg, at stedet er solgt.

Han understreger dog, at det er solgt med det forbehold, at de nye ejeres alkoholbevilling går igennem.

Men allerede på fredag den 1. december er det skiftedag for “Helmuth”, der bevarer navnet og konceptet. Men ikke manden der startede det hele for fire år siden.

Mathias Walther og Anders Strandhave har købt hele Helmuth-forretningen i Aalborg for et millionbeløb.

Helmuth på nye hænder: Nye ejere kører konceptet videre

Svært at forene begge dele

Det helt store spørgsmål, der naturligvis trænger sig på allerede i begyndelsen af snakken med den kendte restauratør Lars Helmuth er, hvorfor?

“Den mest ærlige og nok kedelige version er, at jeg prioriterer familien. Jeg har to små børn, og med den retning Helmuth har udviklet sig i, så synes jeg, det er svært at forene at være der 100 procent begge steder.

Helmuth er jo de seneste år blevet et stærkt brand i nattelivet fredag og lørdag, og der har jeg simpelthen svært ved at følge med. Hvis man vil drive det her ordentligt, så skal man være der og være en profil,” siger Lars Helmuth til MigogAalborg.

Helmuth på nye hænder: Nye ejere kører konceptet videre

Er han ved at gå på røven?

Han griner, da vi spørger, om det ikke bare er en dårlig undskyldning for, at pengene er ved at ryge ud af forretningen.

“Det er da klart, at man tænker, at han nok er ved at gå på røven. Men man kan bare tage mine seneste regnskaber og se, at det altså er en forretning, der tjener gode penge.

Jeg skyder nok heller ikke helt ved siden af, når jeg siger, at det er et af de største restaurationssalg i Aalborg i flere år. Jeg har forsømt Helmuth, og med Mathias og Anders i spidsen kan butikken udvikle sig i den helt rigtige retning,” forklarer Lars Helmuth.

Aalborg Helmuth

Nødvendigt med friske øjne på butikken

Han erkender, at markedet har udviklet sig enormt på rekordtid i Aalborg, og at det kræver en tilstedeværelse på stort set alle tider i døgnet.

“Jeg kender også mine begrænsninger. Jeg er 46 år, og hvis Helmuth som forretning skal klare udfordringerne i det her marked, så var der nødt til at komme nye friske øjne på det.

Når man tager på Helmuth, så er det et tilvalg. Det er ikke bare et sted, man lige dropper forbi og så videre. Der skal hele tiden ske noget for at det stadig er det hotte sted at være for den målgruppe,” siger Lars Helmuth.

Det er dog også med en vis portion vemod, at han forlader Helmuth.

“Det er jo mit lille barn, som jeg skabte for fire år siden. Jeg har stærke følelser for forretningen, og derfor er jeg rigtig glad for, at det er nogle gode fyre med stærke visioner, der tager over. De kommer til at bringe Helmuth på næste niveau,” siger den kendte restauratør.

Helmuth på nye hænder: Nye ejere kører konceptet videre

Har stadig to steder 

Helt arbejdsløs bliver Lars Helmuth ikke, da han stadig har Spiret på Boulevarden og Helmuth i Skive.

“Jeg har lidt ideer med Spiret, som jeg kommer til at arbejde lidt med. Jeg er desuden åben over for, hvad der skal ske, og jeg er ikke bange for at kaste mig ind i nye projekter med ” slutter Lars Helmuth.

Dermed slutter en æra i Aalborgs natteliv. Nu bliver det Helmuth, som vi kender stedet. Bare uden Helmuth.

Del artikel

Andre læser også