Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nu starter 11 dage med madoplevelser: Her kan du komme gratis med

Af Nana Sofia Hansen

Nordjysk Madfestival starter endelig i dag- og varer de næste elleve dage.

Og ud over de mange spise-arrangementer på restauranter og caféer, har arrangørerne også sørget for en hel række gratis madoplevelser.

Nordjysk Madfestival skal være for alle. Og du finder de gratis madoplevelser i både midtbyen og Aalborg Storcenter – og et par steder uden for Aalborg.

Vi synes, at du fortjener et overblik – så det kommer her:

Kæmpe åbningsfest på Nytorv

Allerede i dag – torsdag – kan du få gratis pizza, øl, sodavand og kaffe.

Det sker til selve åbningsfesten, som finder sted på Nytorv, foran Spar Nord-bygningen kl. 16.30-18.30.

Carlo Liberati fra La Bottega sørger for pizzadejen. Mikele fra SanGiovanni sørger for en brandvarm pizzaovn. Søgaards Bryghus leverer øllen. Og kaffen sørger en kaffevogn fra Bentax for. Der er mad og drikke til de første 250.

Konceptet er, at du medbringer dit eget pizzafyld – som midt på Nytorv trylles om til en lækker pizza. Dog er ananas forbudt som en sjov gimmick.

Skulle du ikke have mulighed for at nå hjem efter arbejde eller skole, eller har du simpelthen overset det med rester, så lover Mikele og Carlo, at de har noget i køleskabet, de kan bruge.

Læs alt om åbningsfesten her.

Byfest på fredag

På fredag eftermiddag – den 26. august kl. 15.00-20.00 – kan du nyde gratis kagemand, kaffe og musik, når der er byfest i Vejgaard.

Nu starter 11 dage med madoplevelser: Her kan du komme gratis med
Foto: Vejgaard Handel

Bydelen fejrer 90-året for Vejgaard Handel, og blandt andre optræder Aalborg Garden.

Læs alt om byfesten i Vejgaard her.

Rul din egen sushi på lørdag

På lørdag – den 27. august kl. 10.00-15.00 – kan børn rulle deres egen sushi – helt gratis.

Nu starter 11 dage med madoplevelser: Her kan du komme gratis med

Det sker med SushiMania på Centertorvet i Aalborg Storcenter. Børn op til 16 år kan rulle otte stykker sushi hver, og sushikokke står klar til at hjælpe.

Læs om det gratis sushi-event her.

Kaffesmagning på søndag

På søndag – den 28. august kl. 10.00-16.00 – er der gratis kaffesmagning med Bentax, også på Centertorvet i Aalborg Storcenter.

Her kan du smage forskellige typer af luksus kaffe – og opleve, hvor mange smagsnuancer der findes. Få en snak med dygtige kaffespecialister – og få et godt tilbud med hjem.

Læs om kaffe-arrangementet her.

Gratis gourmet-hotdogs på mandag

På mandag formiddag er det godt at være sulten. For kl. 11.00 kan du få gratis gourmet-hotdogs i Aalborg Storcenter.

Det sker foran Gul Indgang, som er omme på modsatte side af Bilkas hovedindgang.

Det er Rosenbeck Frilandskød og Bagtanker, som står bag eventet. De serverer gourmet-hotdogs til de første 2.000, med utraditionel toppings, lavet af kvalitetsråvarer.

Læs om gratis gourmet-hotdogs her.

Surdejs-bagekursus på tirsdag

På tirsdag den 30. august kl. 11.00-18.00 kan du – på Centertorvet i Aalborg Storcenter kan du lære at bage surdejsbrød af Teit, som er vant til at holde foredrag om surdej og lære fra sig.

Nu starter 11 dage med madoplevelser: Her kan du komme gratis med
Foto: Bagtanker

Der deles gratis smagsprøver ud af hans hjemmebagte surdejsbrød. Og til de første 1.000 er der et gratis surdejs-sæt med både surdej, en opbevaringsskål og kvalitetsmål.

Læs om surdejs-eventet her.

Den store kage-pynte-dyst for børn

Onsdag den 31. august skal alle kage-bage-glade børn tage deres forældre, bedsteforældre eller venner under armen – og tage i Aalborg Storcenter.

Nu starter 11 dage med madoplevelser: Her kan du komme gratis med

Kl. 12.00-17.00 på Centertorvet i Aalborg Storcenter får alle børn udleveret en gratis kage, og konkurrencen går ud på at pynte kagen, så flot man kan.

Læs om kage-pynte-dysten her

Festdag på Budolfi Plads

Lørdag den 3. september er der fest og stemning på Budolfi Plads, hvor pladsens caféer og spisesteder rykker udendørs og skaber en lille torve-fest, med live-musik.

Læs om festdagen på Budolfi Plads her.

Åben gård hos Rosenbeck Frilandskød

Kom til en hyggelig dag på landet – lørdag og søndag den 3. og 4. september kl. 10.00-16.00, når Rosenbeck Frilandskød åbner deres gård for hele Nordjylland.

Du kan samtidig møde flere lokale fødevareproducenter på dagen. Og du kan opleve dyrene på markerne og smage på de lækre produkter.

Som navnet antyder er Rosenbeck Frilandskøb en gård, hvor dyrene har rigtig gode forhold.

Nu starter 11 dage med madoplevelser: Her kan du komme gratis med
Foto: Rosenbeck Frilandskød – ved Dronninglund

Ud over de gratis oplevelser kan du købe billet til frokost i gårdbutikken. Søndag er der også bål-brunch.

Læs mere om åben gård hos Rosenbeck Frilandskød her, og om bål-brunch her.

Adressen er: Rosenbeck Frilandskøb, Bolleskovvej 7, 9330 Dronninglund.

Høstmarked på Halkær Kro

Lørdag den 3. september kl. 10.30-15.30 kan du også køre til Halkær Kro syd for Aalborg – og opleve økologisk høstmarked med salg af lokale produkter.

Du kan også købe lækker økologisk frokost – og gå en tur på kroens egen mark og se den store grøntsags-køkkenhave.

Læs om Økologisk Høstmarked på Halkær Kro her.

Tapas og vin hos Sigurd Müller

Samme lørdag – den 3. september kl. 11.00-12.00 – kan du også få gratis vin og tapas hos Sigurd Müller på Otto Mønsteds Vej, Aalborg SV.

Spisehuset Pingvin medbringer tapas. Der er tapas og vin til de første 80.

Læs mere om vin og tapas her.

Ost- og skinkesmagning

På sidste dag kan du smage gratis oste og skinke fra Slagteren i Gistrup og Risskov Ost. Det sker på Centertorvet i Aalborg Storcenter – søndag den 4. september kl. 10.00-16.00.

Læs mere om eventet her.

Nordjysk Madfestival er for alle, hvad enten du skal prøve en gourmet-middag, pubcrawl med Stine Rex, fredagsbar på Café Ulla T. eller noget helt andet. Eller du vil nyde de gratis arrangementer.

En oversigt over alle gratis arrangementer finder du også hos Nordjysk Madfestival – her.

Del artikel

Andre læser også