Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Byfest i højtelsket bydel: Gratis kagemand, musik, kræmmermarked og børneaktiviteter

Af Nana Sofia Hansen
Foto: Vejgaard Handel
Foto: Vejgaard Handel

Én gang vejgaardgenser, altid vejgaardgenser.

Vejgaard – siger de lokale selv – er en by i byen, med Hadsundvej som hovedstrøg – med butikker som perler på en snor.

Jovist, her kan du købe meget for en: vejgård-dollar (50 kr.).

Og nu hvor sensommeren har gjort sit indtog, er der byfest i Vejgaard.

Det sker fredag den 26. august kl. 15-20.

Vejgaards butikker sørger for masser af gode tilbud og aktiviteter på dagen.

Der er planlagt legeland for børn og barnlige sjæle – og andre aktiviteter på Vejgaard Bymidte i samarbejde med Fun Center Aalborg.

Flere af byens lokale butikker er sponsorer for byfesten – nemlig SuperBrugsen, tøjbutikken P&P, Jyske Bank og Real Mæglerne v. Ann & Christian.

Kræmmermarked for kræmmersjæle

Til Vejgaard Byfest kan du også få din indre kræmmer-lyst styret, for byfesten byder på et stort kræmmermarked – blandt andet med nordjyske specialiteter.

Honning, is, frugt og grønt, salt, chokolade, surdejsbrød, kager, lækre øl og gode oste er nogle af de ting, du kan købe på dagen.

Masser af levende musik

Musik skal der også til, når byen i byen holder fest. Der vil være masser af levende musik, blandt andet fra Aalborg Garden, som kl. 16.00-16.30 marcherer ned igennem Hadsundvej til biblioteket.

Byfest i højtelsket bydel: Gratis kagemand, musik, kræmmermarked og børneaktiviteter
Aalborg Garden vil marchere igennem bydelen under byfesten i Vejgaard. Foto: Vejgaard Handel

I løbet af byfesten spiller musiker Benny Wagner på piano på Vejgaard Torv, sponseret af Spar Nord.

Og rundt omkring i byen, på forskellige steder, spiller også musikerne Jan & Frank.

Kl. 18.00 spiller Nordjysk Jazz Sørwis lige foran Slagter Holmberg.

Gratis kagemand til alle

Fredagens byfest fejrer også, at Vejgaard Handel fylder 90 år.

Siden 1932 – siden mellemkrigsårene – har erhvervlivet i Vejgaard været forenet i et fælles sammenhold om at udvikle en driftig bydel.

Byfest i højtelsket bydel: Gratis kagemand, musik, kræmmermarked og børneaktiviteter

Den runde fødselsdag – 90 år – fejres på bedste vis med gratis kagemand til alle kl. 16.30-17.00.

Kagemanden er ikke en hvilken som helst, men fra det populære Vejgaard Bageri på Hadsundvej- ligesom gratis kaffe på dagen sørges for af Vinshoppen og Nordjyske Bank.

Nyd din aftensmad i Vejgaard

Når eftermiddagen går på hæld, og sulten melder sig til aftensmad, sørger både Spiseriet i Vejgaard, Slagter Holmberg, SuperBrugsen og Bangkok Kitchen for, at du kan købe lækker aftensmad som en del af byfesten.

Sommerferien er slut, og at det tager tid at vænne sig til hverdagen.

Men så er det godt, at de i Vejgaard sørger for en festlig fredag for alle – med gratis kagemand, musik og fest, præcis om en rigtig byfest skal være.

Tillykke til Vejgaard Handel med de 90 år.

Du kan følge Vejgaard Handel på Facebook her.

Og læse al information om Vejgaard Byfest her.

Hvad: Byfest i Vejgaard for alle, gratis kagemand, kaffe, musik, god tilbud og børneaktiviteter
Hvor: Vejgaard Bymidte
Hvornår: Fredag den 26. august kl. 15.00-20.00

Del artikel

Andre læser også