Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Førende i verden: Aalborg-virksomhed drukner i ordrer på satellitter

Af Michael Qureshi
Modelfoto
Modelfoto

De holder til ude på Langagervej i Aalborg.

Men det er muligvis en stakket frist. For med den rivende udvikling virksomheden GomSpace er inde i, så bliver de snart gigantiske.

Den danske del af GomSpace Group, GomSpace A/S, har lige nu en samlet ordrebog og pipeline på 500-700 nanosatellitter, og virksomheden er i fuld gang med omstillingen fra prototypebaseret produktion til verdens første industrielle serieproduktion af nanosatellitter.

Opgaven kræver stor erfaring og indsigt, og GomSpaces eksisterende Production Director Peter Høy er derfor udnævnt til Chief Production Officer og indtræder samtidig i virksomhedens topledelse.

Det skriver GomSpace mandag morgen i en pressemeddelelse.

Er langt med skiftet til serieproduktion

Peter Høy har mangeårig international erfaring med change management og produktion og får som Chief Production Officer en plads i ledelsen og det samlede ansvar for GomSpaces igangværende omstilling til serieproduktion.

GomSpace er så langt med skiftet til industriel serieproduktion, at virksomheden nu producerer komponenter til adskillige satellitter. Det er første fase i optrapningen til serieproduktion.

GomSpace har således også påbegyndt produktionen af konstellationsordrer, hvor kapaciteten lige nu er på én satellit om ugen. Målet er at skalere op til én satellit pr. dag.

Det gør dem til verdens første og ikke mindst førende globalt på serieproduktion af nanosatellitter.

Ordrer for mange hundrede millioner kroner

Det er især ordrerne til Sky and Space Global, Aistech Space og Aerial & Maritime, der fylder ordrebøgerne, og flere og flere på globalt plan begynder at se det forretnings- eller forskningsmæssige potentiale i konstellationer af små satellitter.

“Vi kigger på ordrer for mange hundrede millioner kroner, og selvom vi allerede har vist, at vi kan håndtere selv meget store opgaver, styrker vi nu produktionen og ledelsen med yderligere muskler.

Vi skriver hver dag en lille smule verdenshistorie, fordi det er første gang, en sådan produktion igangsættes, og hele ledelsesholdet omkring virksomheden giver os en stærk tro på, at vi fremover kan løfte endnu større leverancer på internationalt plan,” udtaler Niels Buus, CEO i GomSpace.

Niels Buus GomSpace
Niels Buus, CEO GomSpace

Niels Buus blev blandt andet også kåret til Combine-prisen som Årets Leder til AALBORG AWARDS 2018

Space-industrien er i kraftig vækst overalt i verden, og ser man på venture capital-investeringerne, er der lige nu en meget stor koncentration omkring forretningsmodeller, der forudsætter brugen af nanosatellitter.

Som en af verdens førende producenter af nanosatellitter står GomSpace således optimalt rustet til at udnytte denne udvikling.

Del artikel

Andre læser også