Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ruller igen på fredag: 15 km på rulleskøjter i Aalborgs gader

Af Michael Qureshi

Det var en stor succes, da Friday Night Skate åbnede sæsonen tidligere på måneden.

Det hyggelige rulleskøjte-fællesskab har virkelig fået godt fat i aalborgenserne, og på fredag d. 24. maj rulles der igen.

Ruten på fredag går bl.a. igennem Kærby, Skalborg og Hasseris, og tempoet er så alle kan være med på den 15 km lange rute.

Det hele starter ved Jomfru Ane Parken ved Havnefronten, og så ruller man ellers i samlet flok afsted på ruten. Det er ganske gratis at deltage, og man møder bare op.

Der er en pause undervejs, hvor man får frugt og væske sponsoreret af Rema1000.

Ruller igen på fredag: 15 km på rulleskøjter i Aalborgs gader

Helt særlig træning til nybegyndere

På fredag har man også et helt særligt tilbud til nybegyndere.

“Den 24. maj har du mulighed for at lære de mest basale teknikker.

Et hold af erfarne rulleskøjteløbere står klar til at hjælpe dig igang.

Dette sker på Aalborg havn foran Jomfru Ane Park fra kl 18 – Altså en time før Friday Night Skate starter.

Begyndertræningen er gratis, og kræver ingen forhåndstilmelding. Du skal blot møde op på skøjterne for at deltage,” skriver arrangørerne på Facebook.

Dermed sættes der virkelig en streg under, at Friday Night Skate er for alle.

Sidste år i løbet af den brandvarme sommer nåede man op på rigtig mange deltagere ved flere af arrangementerne.

Ruller igen på fredag: 15 km på rulleskøjter i Aalborgs gader

Fem datoer er fastsat

Der er resten af året fem Friday Night Skate arrangementer.

Datoerne er følgende;

fredag den 24. maj
fredag den 14. juni
fredag den 2. august
fredag den 30. august
fredag den 20. september

De sidste 12-15 år har der blandt andet været Friday Night Skate i København, og der er årligt Friday Night Skates i flere store byer verden over bl.a. London, Paris og San Francisco.

I 2013 afholdte man den første Friday Night Skate her i Aalborg, og det er siden blevet en fast del af sommeren.

Hvad: Friday Night Skate
Hvornår: Fredag d. 24. maj kl. 19.00
Hvor: Start ved Jomfru Ane Parken ved siden af Fusion
Læs mere her

Del artikel

Andre læser også