Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vanilje, Rabarber, Lemon Curd og Karamel: Nu kan du få croissant-fastelavnsboller

Af Stine Kjølby Christensen

Hvis I allerede nu er blevet trætte af at høre om fastelavnsboller, så … Skal I nok tage jer en lille lur. Vi har nemlig ikke planer om at stoppe lige foreløbig.

Vi har allerede præsenteret jer for en test af alle fastelavnsboller i Lagkagehuset, en fastelavnsbollesnegl og ikke mindst den guldbelagte udgave fra Caféministeriet.

I dag meldte endnu et bageri sig ind i kampen om at kunne servere byens bedste fastelavnsboller. Denne gang er det På Fjorden, der har holdt lang juleferie til og med i dag – men nu får den altså også fuld smadder.

“Vi havde kun lige passeret nytår, før den første skrev og spurgte, om vi fik fastelavnsboller – og selvfølgelig gør vi det!

Vi var jo lukket ned sidste år til fastelavn, så i år bliver Fjordens allerførste sendt over disken,” fortæller Git Becker henrykt, da vi i dag kiggede forbi for at prøve de nye vidundere.

Vanilje, Rabarber, Lemon Curd og Karamel: Nu kan du få croissant-fastelavnsboller

Man må sige, at På Fjorden jo altid har været kendt og elsket for deres afsindigt lækre bagværk, hvor især croissanterne tager kegler. Derfor kommer årets fastelavnsbollevarianter også i netop en croissant-indpakning.

Vanilje, Rabarber, Lemon Curd og Karamel: Nu kan du få croissant-fastelavnsboller

Croissant-dej proppet med lækkerier

Udenpå ser de ikke ud af meget. Ganske vist ret æstetiske, simple og elegante – men der er ikke meget flødeskum og guldstøv at spore.

Sagen er dog en ganske anden, når man åbner op for den. Indeni flyver nemlig et cremet lag af enten hjemmelavet vaniljecreme og rabarber eller lemon curd og karamel.

Vanilje, Rabarber, Lemon Curd og Karamel: Nu kan du få croissant-fastelavnsboller Vanilje, Rabarber, Lemon Curd og Karamel: Nu kan du få croissant-fastelavnsboller

Det jo det indre, der tæller. Og der er heldigvis RIGELIGT af fuldstændig overtrufne smage i På Fjordens bud på byens bedste fastelavnsboller.

Det er svært at vælge en favorit blandt de to, men vi kan fortælle, at den med vanilje og rabarber smagte mest som en klassisk fastelavnsbolle, mens den anden var lidt mere “fræk” og innovativ.

Uanset hvad du er til, så bliver den bløde midte perfekt akkompagneret af de mange lag i croissant-dejen, der knaser lige som de skal.

Du finder På Fjorden oven på BoShop i Østerågade 27 eller på Akvavitvej 23 på Spritten.

Del artikel

Andre læser også