Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fårup afslører Hvirvelvinden: Så vanvittig bliver den

Af Michael Qureshi
Den nye forlystelse
Den nye forlystelse "Hvirvelvinden", som Fårup Sommerland fortæller, er en 10'er på vildhedsskalaen

Fårup Sommerland er på vej med en af deres vildeste forlystelser nogensinde.

Det meddeler den populære forlystelsespark i Nordjylland torsdag morgen.

Den nye attraktion skal hedde Hvirvelvinden, og den bliver kun for de modigste.

“Vi kender denne type forlystelse fra andre parker i verden og ved, at det er en særdeles attraktiv forlystelse. Derfor er vi ikke i tvivl om, at Hvirvelvinden vil blive taget godt imod af vores ”sejeste og modigste” gæster,” siger Søren Kragelund, direktør i Fårup Sommerland.

Man vil komme til at mærke en G-påvirkning på 3,8 hvilket bliver ret voldsomt. Fårup Sommerland lover, at det bliver deres vildeste attraktion nogensinde.

Det er en høj forlystelse på fire ben med et pendul. Pendulet svinger frem og tilbage og vil nå en højde på 19 meter.

Samtidig med pendulet svinger frem og tilbage, vil selve pendulhovedet, hvor der er plads til 24 personer, dreje rundt om sig selv. Og vovehalsene vil kunne se hinandens ansigtsudtryk imens, fordi man sidder i en rundkreds.

“Hvirvelvinden” bliver bestemt en stor konkurrent til den allerede kendte “Lynet”, som flittigt bliver besøgt af parkens største vovehalse.

Derudover er forlystelsen Fårup Sommerlands bud på at tiltrække flere gæster, men også fastholde deres faste publikum.

“Det handler naturligvis også om, at vi i Fårup har en målsætning om at være innovative, følge med tiden og hele tiden finde på noget nyt”, fortæller Søren Kragelund, direktør i Fårup Sommerland.

Forlystelsen vil stå klar til parkens næste sæson i maj 2017.

Del artikel

Andre læser også