Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Unik muh-lighed: Få din egen økologiske dele-ko på Egholm

Af Stine Kjølby Christensen

I 2018 oprettede Aalborg Kommune i samarbejde med en lokal landmand byens første Kogræsserforening.

Bagtanken med foreningen var at invitere borgerne indenfor i processen fra jord til bord.

Som medlem af kogræsserforeningen, får du ansvaret for passe din helt egen ko fra maj til oktober;

Herefter er du med til at aftage kødet, når dyrene bliver slagtet i efteråret.

Målet med etableringen er en forening med mindst 24 medlemmer, der hver får mulighed for at aftage 1/8 kvie.

Unik muh-lighed: Få din egen økologiske dele-ko på Egholm

Et lærerigt indblik i kødproduktion

Pasningen foregår således, at medlemmerne på skift får til opgave at se efter, om dyrene har vand, og om de trives.

Dyrene skal tilses dagligt, hvilket vil sige, at du i en forening med 30 medlemmer får ca. én arbejdsdag om måneden.

Foruden at være en hyggelig og god oplevelse for både små og store så er det også en oplagt mulighed for at blive mere bevidst om bæredygtigt forbrug af fødevarer samt at medvirke til produktionen af lokalt og økologisk kød.

“Kødet får en helt anden værdi, når man selv har været med til at passe dyrene.

Mange bybørn ved måske ikke, hvor maden kommer fra, eller hvad det egentlig er, de spiser – det kan de selv følge med i her,” fortæller Zacharias Brix Madsen, Grøn agent i Miljø- og Energiforvaltningen, til MigogAalborg, og uddyber:

“Jeg har selv fået kød derude fra, som jeg lavede culotte af.

Dagen efter brugte jeg resterne til biksemad – og dagen efter brugte jeg resterne til pizzafyld.

Jeg kunne simpelthen ikke få mig til at smide det ud.”

Unik muh-lighed: Få din egen økologiske dele-ko på Egholm

Muh-lighed for at få din egen økologiske ø-ko

Kogræsserforeningerne er allerede en stor succes mange steder i landet; hvilket foreningen i Hasseris Enge også blev.

Derfor er Grønt Aalborg nu klar med oprettelsen af endnu en lokal forening.

“Foreningen i Hasseris Enge blev en kæmpe succes, så nu prøver vi igen.

Denne gang på Egholm, hvilket var det oplagte valg for os.

Her kan borgerne både få lokalt og bæredygtigt og være med til at støtte arbejdet, mod at Egholm skal være Danmarks største økologiske ø,” fortæller Zacharias Brix Madsen.

Unik muh-lighed: Få din egen økologiske dele-ko på Egholm

Den 4. april kan du derfor deltage i infomøde vedrørende stiftelsen af den nye kogræsserforening på Restaurant Kronborg på ØkoØen.

Arrangementet finder sted fra 16.30-18.00, og det foreløbige program lyder:

16.30: Kaffe og kage samt velkomst
16.45: Egholm Øko-ø
17.00: Hvad er Egholm Kogræsserforening?
17.15: Afgræsning med kvæg
17.30: Erfaringer fra Hasseris Enge
17.45: Spørgsmål
18.00: Tak for i dag

Arrangementet er gratis, men tilmeld dig gerne via linket for at undgå madspild.

Unik muh-lighed: Få din egen økologiske dele-ko på Egholm

Og til det store nordjyske spørgsmål: Hvad KOster det?

Som medlem af foreningen skal du betale et beskedent KOntigent, men derudover er du udelukkende forpligtet til at afregne for det kød, du tager med hjem, når dyrene er blevet slagtet.

“Der er ikke nogen økonomisk risiko ved at være medlem.

Det er meget forskelligt, hvor store dyrene bliver. Hvis de dør, og man ikke får noget kød ud af det, så mister man ikke noget.

Man køber altså ikke dyret. Du betaler bare for det kød, du aftager,” siger Zacharias.

Hvad: Infomøde om Kogræsserforening
Hvor: Restaurant Kronborg, Egholm.
Hvornår: 4. april kl. 16.30-18.00

Læs mere her.

Del artikel

Andre læser også