Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Drama i Hals: Atlantis går under med dig på første række

Af Michael Qureshi
En scene fra Atlantis i Skansespillet
Foto: Facebook - Rasmus V Hvilsted
En scene fra Atlantis i Skansespillet Foto: Facebook - Rasmus V Hvilsted

Myten siger, at Atlantis var en frodig og smuk ø så stort som et helt kontinent.

Men i takt med at befolkningen opførte sig som almindelige mennesker med laster og synder, så gik det galt. Man tabte en krig mod Athen, og Atlantis styrtede i havet på blot et enkelt døgn.

Historien er både fascinerende, dramatisk og smuk. Og du kan se den blive udspillet på den store udendørs-scene i Hals, hvor Skansespillet lige nu kører med Atlantis som dette års store tema.

Skansespillet havde premiere i weekenden, og har fået store roser med på vejen. Regnen har silet ned nærmest i samtlige dage, siden forestillingen gik i gang, men det har ikke stoppet publikum til at strømme til ved flere udsolgte shows.

Det er ikke for sent at nå en forestilling i skønne omgivelser i Hals på Aalborg Kyst. Skansespillet kører til og med på lørdag den 16. juli.

Har du sommerferie, så bør du tage et smut til Hals for at opleve den gode stemning i den lille hyggelige kystby og kombinere det med Skansespillet.

Herunder kan du læse, hvad de selv skriver om det smukke stykke. 

39 dygtige skuespillere, et 12-personers Atlantis-kor samt 10 professionelle musikere inviterer dig med til det sagnomspundne rige “Atlantis”.

”ATLANTIS” er en dramatisk forestilling om troskab, modgang, magt, kongemord, krig og ikke mindst kærlighed. I en kombination af myte og eventyr fortælles historien om et samfund på magtens tinde – om et folk, der har glemt, hvor det kom fra – og om en verden, hvor svig og magtbegær overskygger de gode kvaliteter i mennesket.
Det lyder alt sammen meget alvorligt, men bare rolig: Forestillingen er krydret med humoristiske indslag og festlige numre, der nok skal bringe smilene frem, ledsaget af storslåede optrin med både sang og dans. Og så byder forestillingen på nogle af de største danske musicalhits nogensinde, fx ”Den feber kaldes kærlighed” og ”Morgen på Atlantis”.

Siden “Atlantis” havde urpremiere i 1993 er den blevet set af mere end en kvart million mennesker, og nu får du også muligheden!

Billetter købes på www.skansespillet.dk

Tjek flere billeder ud her

Del artikel

Andre læser også