Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

De første er allerede på gaden: Grønne delebiler bliver en del af Aalborgs nye bydele

Af Michael Qureshi

Vi tænker i højere grad på klimaet i dag, men der er eksempelvis stadig for mange biler på vejene.

Mange husstande har behov for en eller to biler, men det vil entreprenørvirksomheden A. Enggaard forsøge at gøre op med i de nye bydele, som de er involveret i.

Enggaard styrker nu sine bylivsinvesteringer med et nyt initiativ, der skal gøre livet lettere for beboere med et transportbehov.

Planen er, at man vil stille grønne delebiler til rådighed, som i sidste ende vil gøre det billigere og grønnere at være beboer i et af de nye byrum.

De første er allerede på gaden: Grønne delebiler bliver en del af Aalborgs nye bydele

Er allerede i gang i Østre Havn området

Initiativet er allerede igangsat, og på det voksende Østre Havn-område er grønne delebiler af mærket Renault Zoe allerede ude på gaden.

Derudover har man gjort det samme i Ceres Byen i Aarhus, og der er planer om det samme med Spritten og Stigsborg Brygge, som A. Enggaard også er involveret i at udvikle her i Aalborg.

“Vores arbejde med byliv handler om, at vi skal give de nye områder de mest optimale forhold for at udvikle sig til levende og velfungerende bydele.

Her tror vi på, at vi kan være med til at gøre en forskel ved at igangsætte initiativer, der skaber sammenhæng og værdi for beboerne,” siger en af drivkræfterne bag introduceringen af de grønne delebiler Hanne Kræn, som er bylivsudvikler i A. Enggaard.

Responsen på delebiler har været god

Det er delebils-virksomheden TADAA, som man har indgået et samarbejde med for at få de grønne elbiler tilgængelige for blandt andet beboerne på Østre Havn.

Og her er man rigtig glade for samarbejdet med hele bylivsprojektet.

“Delebiler er perfekte, hvis man skal bruge en bil en gang i mellem, som supplement til ens normale måde at komme omkring på.

Vi er rigtig glade for samarbejdet med A. Engaard A/S, hvor beboerne i deres byggerier får adgang til en delebil, når de har brug for det.

Responsen har allerede været rigtig god fra brugerne – det lover godt for fremtiden,” siger Anker Hedegaard, senior forretningsudvikling i TADAA, til MigogAalborg.

De første er allerede på gaden: Grønne delebiler bliver en del af Aalborgs nye bydele

Vigtigt at udvikle bydele for beboerne

Enggaard påtager sig omkostningerne forbundet med etablering, igangsætning og drift af de nye delebilsordninger.

På sigt, når initiativet er løbet i gang og forbruget dækker omkostningerne overdrages ordningen til beboerne.

“Det er vigtigt for os at udvikle bydele, der både er rare at bo i, og som imødegår beboernes behov.

Her ser vi en el-delebil som et nyttigt tilbud til dem uden bil og ikke mindst et mere bæredygtigt alternativ til bil nummer to, og derfor gør vi nu delebilsordninger til en naturlig del af vores bydelsprojekter,” siger projektudviklingschef i A. Enggaard, Anton Hessellund.

Del artikel

Andre læser også