Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Biograf-koncept åbner i Aalborg i næste uge: Viser de største kultfilm

Af Stine Kjølby Christensen

På tirsdag åbner et helt nyt kulturtilbud i Aalborg.

Event- og arthousebiografen Cinemateket, der ellers holder til i København, åbner nu to nye filialer i henholdsvis Odense og Aalborg.

Cinemateket byder på ugentlige filmevents og visninger af filmhistoriske værker og sjældne perler.

For Aalborgs vedkommende er det Biffen i Nordkraft, det stiller sine sale til rådighed for cinemateksvisninger. Dette vil finde sted hver tirsdag.

Kom helt tæt på filmhistorien

Foruden at vise et repræsentativt udsnit af Cinematekets program i København, vil publikum også kunne se frem til en række særarrangementer.

Her vil filmenes kulturelle betydning forstærkes af eksempelvis introduktioner via eksempelvis foredrag, debatter, musik, mad og drikke eller besøg af skuespillere og instruktører.

Cinemateket åbner op med sit første og allerede udsolgte arrangement på tirsdag d. 8. januar.

Her kan gæsterne nyde godt af klassikeren Babettes Gæstebud – hvorefter de kan smage sig igennem hele den ekstravagante luksusmiddag, som Babette serverer for sine kulinariske, uerfarne gæster.

Mortens Kro rykker i dagens anledning ud og gør sig umage med at leve op til Babettes standarder med alt lige fra Blinis Demidoff med kaviar til vagtler i sarkofag.

Biograf-koncept åbner i Aalborg i næste uge: Viser de største kultfilm

En lang række klassikere på programmet

Babettes Gæstebud bliver dog blot én ud af mange klassikere og filmperler, der vises i Cinemateket i januar og februar.

Hver tirsdag og andre udvalgte dage kan du opleve filmhistoriens vigtigste værker og nye filmperler, der ikke får dansk premiere – ofte suppleret med introduktion, mad eller musik, der løfter filmoplevelsen.

Dette kan f.eks. være i form af oplæg eller debatter med relevante personligheder.

Programmet lyder blandt andre på Blade Runner, Dommedag nu, Monty Python og Lolita. Det fulde program kan ses her.

Biografdirektør i Aalborgs Biffen, Karin Fast, glæder sig over det kommende samarbejde:

”Cinemateket passer rigtigt godt til Biffen – det har vi allerede set med konceptet ‘Cinemateket præsenterer’ igennem de seneste par år.

Så både vi og vores publikum byder dette supplement til programmet velkommen – og glæder os til at komme i gang.”

Fakta om Cinemateket

Det Danske Filminstituts biograf har siden 1941 formidlet film og filmkultur – først som Filmmuseet, og siden 1997 som Cinemateket.

Over 1.100 filmhistorisk signifikante værker og sjældne perler finder hvert år vej til Cinematekets tre lærreder – en stadigt større del af dem med formidling, der sætter dem i filmhistorisk eller samtidsmæssig kontekst.

Cinematekets besøgstal er steget 30 % de seneste tre år, og biografen havde i 2017 136.000 besøgende.

Hvad: Visning af klassikere og filmperler
Hvor:
Biffen Nordkraft
Hvornår: 
Hver tirsdag og andre udvalgte dage

Læs mere her.

Del artikel

Andre læser også