Bragende succes gentages: Kom til Vintage Deluxe Marked i AKKC

OPDATERING: AKKC har meddelt MigogAalborg, at Vintage Deluxe Marked er aflyst!
Sidste år kunne vi for første gang byde velkommen til Vintage Deluxe Marked her i Aalborg.
Konceptet har fra starten været en bragende succes, og markedet har allerede fundet vej til både Odense og København.
Det er Aalborg-parret Katerina Freng og Mikkel Aagaard, der står bag det store Vintage Deluxe Marked, og i kalenderen for næste års markeder har de (naturligvis) ikke glemt Nordens Paris.
Fra 7.-9. februar samler de igen alle de bedste vintagebutikker fra hele Danmark under ét tag.
Det sker denne gang i AKKC.
Kvalitet, design, stil og sjæl
For Katerina og Mikkel har det fra start været vigtigt at samle en bred vifte af udstillere fra hele landet for at give markedet et så bredt spænd som muligt.
Derfor kan du til februar se frem til alt inden for autentisk vintage – lige fra industriel interiør, klassisk design, fransk landstil, vintage tøj, keramik, lamper, møbler, unikke fund, samler objekter og meget mere.
Alle udstillere er passionerede vintage folk, der med hver deres specielle udtryk og øje for det unikke, finder deres udvalg af lækkerier rundt om i Europa og Skandinavien.
Åbningstider
Fredag d.07.februar (VIP)
KL.16.00-20.00
For alle der gerne vil opleve det hele.
Billetter købes enten i forsalg til 120kr eller i døren til 150kr.
– Inkl i billetten er et glas bobler, et livsstilsmagasin og armbånd gældende til entre hele markedet igennem.
Lørdag d.08.februar
Kl.10.00-18.00
Entré: 50kr – Børn under 14 år kommer gratis ind i følge med en voksen.
Søndag d.09.februar
Kl.10.00-16.00
Entré: 50kr – Børn under 14 år kommer gratis ind i følge med en voksen.
Hvad: Vintage Deluxe Marked
Hvor: AKKC
Hvornår: 7.-9. februar 2020
Du finder mere info her.
OPDATERING: AKKC har meddelt MigogAalborg, at Vintage Deluxe Marked er aflyst!