Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Boligadvokat i Aalborg: De gode råd når du skal købe bolig

Af Christine Luca Hornemann

Hvis vi siger køb af boligtinglysning, og skøde så er der stor sandsynlighed for, at du nærmest ikke orker at læse videre.

Der er nemlig mange ting at holde styr på, når man skal ud at investere i en bolig, og for de fleste er det at købe en fast ejendom en oplevelser, der kun gentager sig selv få gange.

Om det er ejerlejlighed, villa, parcelhus eller andelslejlighed.

Ved et boligkøb kan mange komme i tvivl, om de skal benytte en boligadvokat eller ej, oftest fordi det er en ekstra omkostning.

MigogAalborg Bolig har snakket med Kristian Pedersen fra advokatfirmaet KOMPLEXT Advokater, som giver gode råd til, hvorfor det anbefales at anvende en boligadvokat til køb af fast ejendom.

Hvorfor anvende en boligadvokat

“Som det grundlæggende i forbindelse med køb af en bolig er ejendomsmægleren sælgers repræsentant. Derfor kan ejendomsmægleren ikke rådgive køberen,” forklarer Kristian Pedersen.

Ovenstående citat understreger hvorfor, det er en god ide at søge egen rådgiver. En boligadvokat kan give en juridisk gennemgang af handlens dokumenter set med købers øjne.

Så ved benyttelse af en boligadvokat får man kigget igennem om der er faldgruber ved køb af ejendommen.

Ved at anvende en boligadvokat køber man en form for forsikring.

Advokatfirmaet tager en del af ansvaret og en del af det økonomiske ansvar, såfremt uheldet skulle være ude.

“Vores intention er ikke at finde huller i osten, men at åbne øjnene for kunderne i forbindelse med en handel, så de ved, hvad de køber” fortæller Kristian Pedersen fra KOMPLEXT Advokater.

For at sikre sig, at alt er i den fineste orden i forbindelse med et boligkøb, er det altså vigtigt at anskaffe sig en boligadvokat, og benytte sit advokatforbehold i købsaftalen, som typisk er gældende i fortrydelsesfristens periode på 6 hverdage.

Hvilke elementer bliver der kigget på

Alt afhængig af hvilken type bolig der bliver købt, bliver der kigget på forskellige elementer. Her er nogle af de punkter, som Kristian Pedersen blandt andet nævner:

  • Separat kloakering
    Hvis der skal laves separat kloakering i området, hvor man har købt en bolig, kigges der på, om der kommer nogle uforudsigelige omkostninger, man som boligkøber skal være forberedt på.
  • Forurening
    Der undersøges, om der er forurening på grunden, såfremt man har købt en villa.
  • Servitutter 
    Det er dokumenter, som er tinglyst på ejendommen. Disse bliver læst og gennemgået.
  • BBR-ejermeddelelsen
    Denne bliver gennemgået og eventuelt tilpasset, såfremt det er en nødvendighed. Her sikrer man sig også, at hvis der er olietanke på grunden, at de stemmer overens med det pågældende.
  • Olietanke på ejendomme
    Hvis de er registreret, blændet eller sløjfet så orienteres der herom. Der kan være nogle parametre, som man som køber, skal forholde sig til i sin ejerskifteforsikring.
  • Ejerskifteforsikring
    I de billigste tilbud er der oftest forbehold og særlige forhold, som man skal være særligt opmærksom på. Det kan eksempelvis være på tagkonstruktionen. Derfor skal man, som køber, være forberedt på hvad forsikringen dækker og om der skal hentes alternative tilbud.
  • Oprydningskrav fra kommunen
    Hvis man har købt en ejendom, hvor man køber en masse rod med ude foran ejendommen, så skal man som køber være opmærksom på det.
  • Udlejning
    Hvis ejendommen har været udlejet, skal man tilsikre sig, at lejer er fraflyttet og udlejer har tilbagebetalt depositum til lejer inden overtagelse.
  • Tilstandsrapport og Elinstallationsrapport
    Der bliver kigget på reglerne for rapporterne og huseftersynsordningen, og hvad man som køber kan forvente.
  • Hårde hvidevarer
    Når man køber en bolig, så følger hårde hvidevarer oftest med i handlen. En boligadvokat sikrer, at man som køber er klar over, at efter overtagelsen står man for funktionsdygtigheden af de hårde hvidevarer, og omkostningerne til nye, såfremt de går i stykker kort tid efter overtagelsen.

Der er rigtig mange parametre, som skal tages hånd om, hvilket er endnu en grund til at anvende en boligadvokat til at rådgive en hele vejen igennem købsforløbet.

Prøv Aalborgs helt nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Boligadvokat i Aalborg: De gode råd når du skal købe bolig

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.

Del artikel

Andre læser også