Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bliver revet væk: Nu frigives flere billetter til REGAN Vest

Af Ane Johanne Damgaard
Foto: © Lars Horn / Baghuset.
Foto: © Lars Horn / Baghuset.

Sidste år skete der noget ganske særligt i Nordjylland. Og hypen har lige siden været gigantisk.

REGAN Vest har været et kæmpe trækplaster lige siden de åbnede dørene til Koldkrigsmuseet.

Og nu er der godt nyt til alle, der gerne vil opleve eller genopleve REGAN Vest – eller i hvert fald til de hurtige.

Nordjyske Museer åbner i dag, tirsdag den 19. marts kl. 10.00, for salget af billetter til den nye sæson i 2024, der løber fra den 1. juli til den 8. september.

Der er blevet sat 8.150 billetter til salg. Og det lyder måske af mange…

Men sidste gang solgte Nordjyske Museer intet mindre end 6.000 billetter på tre timer, og de blev derfor så godt som udsolgt på en enkelt dag.

Du finder billetinfo her.

Bliver revet væk: Nu frigives flere billetter til REGAN Vest
Foto: © Lars Horn / Baghuset.
Bliver revet væk: Nu frigives flere billetter til REGAN Vest
Foto: © Lars Horn / Baghuset.

Derfor skal du besøge REGAN Vest

Med kun ganske få undtagelser blev rundvisningerne til det atomsikre anlæg ved Rebild Bakker i 2023 totalt udsolgt. Og det burde i sig selv være svar nok på, hvorfor du skal besøge REGAN Vest.

Men hvis du stadig er i tvivl, kan vi hjælpe dig på vej. For MigogAalborg har naturligvis også allerede besøgt REGAN Vest, og vi kan kun give vores varmeste anbefalinger til at få booket en billet.

Vi har før kåret den som en af de “attraktioner,” som du absolut bare SKAL opleve i Nordjylland.

På en rundvisning i REGAN Vest er man kun en lille gruppe på 10 personer, og det gør oplevelsen endnu mere autentisk og intim.

Man føler slet ikke, at man besøger en “kæmpe attraktion” i Danmark, når man går rundt 60 meter under jorden med en professionel guide og får et unikt indblik i et helt særligt stykke danmarkshistorie.

Man får lov at komme helt tæt på historiens gang, og det er på alle måder en magisk oplevelse.

Læs vores fulde reportage fra REGAN Vest her:

Del artikel