“Det bliver en slags bøf bearnaise – bare som burger,” siger Paul Cunningham til Politiken.

Burgeren består af en briochebolle, en røget løgpuré på bunden, nogle små tynde og sprøde pomfritter, en slags tandstikker, så salat og pickles, så bøffen, så en bearnaisesovs, men lavet som en mayonnaise med rigtig meget estragon og eddike, og så bolle igen.

Og så er alt tempereret.

Læs også: Bestil nu: Hent lækker Takeaway hos flere af Aalborgs bedste fra 70 kr.

Kommer på menukortet i næste uge

Burgeren kommer på menukortet i McDonalds-restauranterne i Aalborg samt i resten af landet fra d. 19. januar i en begrænset periode frem til 12. april og kommer til at koste 60 kr.

Det er ikke nyt, at dygtige kokke som normalt laver gourmetmad også kaster sig over at kreere en burger.

En af verdens bedste restauranter, Noma, har endda åbnet deres egen burgerbar i København.

I sommer kastede Michael Miv Pedersen fra Restaurant Tabu sig også over burgergenren, da Tabu i et par uger lavede en burger- og vinbar. Et koncept som aalborgenserne i den grad elskede.

Nu bliver det spændende, hvorvidt Bearnaise-burgeren på McDonalds bliver et hit. I forvejen har Grillen Burgerbar en gigantisk burger på menukortet, som de kalder for Bearnaise Bastard.

Det var også en af grundene til, at Grillen Burgerbar i 2020 blev kåret til Byens Bedste Burger til AALBORG AWARDS.