Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bassinerne er fortsat tørlagte: Vestre Fjordpark udskyder åbning

Af Stine Kjølby Christensen

Solen er med os, sommeren står for døren og havde dette været samme tid sidste år, var håndklæderne nok allerede pakket og kursen sat mod ét af Aalborgs bedste rekreative områder, Vestre Fjordpark.

I år er situationen en anden.

Bassinerne er tomme, isbutikken er lukket, og området er – bogstaveligt talt – tørlagt.

Vestre Fjordpark havde ellers meldt ud, at de satsede på en åbning først i maj, men her midt i måneden er der altså stadig ingen udsigt til at plaske i det blå fjordvand.

Bassinerne er fortsat tørlagte: Vestre Fjordpark udskyder åbning

Åbner ikke foreløbigt

Der er dog ikke tale om en forsinkelse, men tværtimod et aktivt valg fra Aalborg Kommuens side.

Her er man nemlig bekymret for, om det bliver muligt at kontrollere området, hvis der først bliver åbnet for vandet.

Sker det sædvanlige, at aalborgenserne valfarter til, kan det i værste fald blive svært at overholde retningslinjerne og dermed undgå smittespredningen af covid-19.

En risiko som Aalborg Kommune ikke ønsker at løbe – indtil videre.

Det fortæller by- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen til Nordjyske.

“Der kommer ikke vand i Vestre Fjordpark lige foreløbig. Vi følger udviklingen i, hvad regeringen melder ud om, hvad der må åbnes, og hvad der ikke må åbnes,” siger by- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S).

Bassinerne er fortsat tørlagte: Vestre Fjordpark udskyder åbning

Forvirring i Vestre Fjordpark

Også Café SALT, der er Vestre Fjordparks isbutik, er trods det gode forårsvejr stadig lukket.

“Jeg må sige, at jeg er meget overrasket over, at der ikke bliver åbnet endnu.

Den information, vi har fået, har hele tiden været, at det ville blive efter d. 6. maj, så vi har selvfølgelig gået og gjort klar til åbningen.

Men der kan jo pludselig være lange udsigter,” siger Katerina Komselis, der forpagter caféen.

Bassinerne er fortsat tørlagte: Vestre Fjordpark udskyder åbning

“Nu må vi bare afvente kommunen og håbe, at vi snart får noget vished.” slutter hun.

Del artikel

Andre læser også